Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Diverse > Rejse historier > Around the Rockies

Around the Rockies

Med Skiklubben Hareskov, januar 2009  

16. januar: Rejsedag

Det blev en lang dag. Op kl. 4:45 dansk tid, og i seng kl. 22:45 Mountain Time Zone. Heldigvis var det muligt at hilse på Ole Lukøje flere gange undervejs.

Tjek-in gik rimeligt smertefrit, eneste obstruktion var at tre i gruppen skulle betale for skitransport, resten af os slap med et smil.

Flyene afgik planmæssigt, og Heathrow var en meget bedre oplevelse end sidste gang, selvom deres sikkerhedstjek stadig kunne bruge en procesanalyse. Jeg så også en gammel kending: den bestemte lufthavnsservice lady var også på arbejde denne gang, men da der ikke var var nogen særlig kø, var der ikke nogen grund til at dømme "ryk tre skridt tilbage". Vi havde et stopover på 5 timer i Heathrow. Dette brugte vi til en navnerunde. Fra Kastrup var vi Camilla og Vibeke, Henrik, Kurt, Hans, Jørgen og undertegnede. I Fernie stødte Christel og Morten til, således vi bliver 9 , plus vor svenske guide Martin.

Denne slambert af en Boing 777 bragte os fra London til Calgary - Og jeg havde vundet i lotteriet om pladser, idet jeg fik et tremandssæde for mig selv :) Undervejs så jeg en af mine aktuelle ynglingsfilm Vickey, Christina, Barcelona, så hvis jeg ikke var i godt humør inden, så blev jeg det i hvertfald efter denne film.

Ved ankomsten tog Martin imod os, hvorefter vi skulle køre 320 km i van'en inden vi blev indkvarteret på Plark Place Lodge, downtown Fernie.

Det Canadiske spisekammer var klædt i vinterdragt.

Aftensmad ! Ikke gourmet, men meget traditionelt. Mit lille hotelværelse på Plark Place Lodge. Der er lige plads til min taske.

17. januar: Fernie

Skiområdet ligger 4 km. uden for Fernie.

Det så noget skyet ud fra morgenstunden, - og det, der var annonceret til en meget solrig dag, blev en dag med fuldt skydække.

Til det hører at snedækket var et af de ringeste i mange år - kun 2 meter i "bakken" som man siger på svensk. Så forventningerne var skruet en smule ned.

Men Fernie viste sig at været et af de bedste steder jeg har stået på ski - fantastiske skov off-pister. Selvom det er over en uge siden at det har sneet, så ligger der rigeligt med sne til at fyre den af i skoven.
 

Jeg havde lånt Mikkels nye LINE pudderski (Sir Francis Bacon), men måtte efter få ture bytte dem til mine almindelige ski. De var alt for store og tunge at manøvrere både i skoven og på pisten. De må vente til vi får noget frisk pudder at tæve.

ƒVejret gav også nogle scenerier der er vanskelige at fange med Panaconix Lumix.
Da Hans skulle fotografere, kom han ikke med på gruppebilledet af resten af selskabet. Manden med ryggen til, er en sniger der er kommet med på billedet som en bonus.
 

Min fødselsdag blev fejret med After Ski fødseldagsøl ved lukketid. Og om aftenen gik vi på restaurant "Old Elevator" og fik nogle Angus bøffer.

Som nævnt er der ikke noget pudder i øjeblikket. Så indtil videre er planen om at bruge penge på CAT-skiing eller Heli-skiing udsat. Så i morgen bliver skiløbet sansynligvis også at tumle i de mange bowls i Fernie. Vejrudsigten siger høj sol, med det gjorde den jo også i dag. Vi får at se.

18. januar: Fernie

Så kom solen endelig i den øverste del af terrænet. Det gav nogle fantastiske views. Her er Morten på vej ned af en af de fabelagtige skovpister:

I topområdet er sneen fantastisk -

Men i bunden er den til tider noget iset. Jeg stod for gårsdagens styrt. Jeg kørte lidt stærkt på et iset stykke stejl piste, da jeg får dalskien skien slået af af en rod der stikker op igennem sneen. Jeg kurer ca. 50 meter i et sneinferno inden jeg får stoppet. Der skete ikke noget særligt ud over at jeg forstuvede min venstre hånd. - Men det var selvfølgelig en huskekage.

Træ udsat for skyer Og her det samme træ udsat for sol - sikke en forskel !

Under skyerne var skiløbet lige som i går, men over - endnu bedre.

Vi er over there, hvor alting er større - så selvfølgelig kan man lige sidde på bagklappen og få skiftet støvler: Om aftenen er vi godt trætte. Efter pisten lukker er det lige en øl eller to, derefter i bad, og så aftensmad kl. 20:00. Derefter er det oftest godnat Ole.

19. januar: Fernie og transport til Red mountain.

At spise her i Nordamerika kan til tider være en prøvelse i Jeopardy. Man bliver spurgt en byge at spørgsmål når man bestiller sit måltid, og kan man ikke svare kvikt kan man næsten høre hornet bååååt. Således også denne morgen, - men jeg var godt forberedt. Jeg var en af de sidste ved bordet, så det fleste havde allerede hørt hornet, og advarede mig. Jeg kunne således svare kvikt, på alle spørgsmål, hvorefter jeg fik et anerkendende nik fra ekspedienten.

Det var sidste dag i Fernie, og da vejret ikke havde havde ændret sig væsentligt, blev det igen en dag i skyer og sol. Dog var hele topliften fri for skyer, så piste og off-piste omkring denne lift blev gennemkørt mange gange. Selvom vi ikke fik pudder i Fernie, klager vi ikke. Vi har fået meget godt skiløb, og nogle fantastiske views med bjerge og skyer samt frostklædte grantræer i mange former.

Efter liften lukkede satte vi os ind i van'en og kørte i fire timer til Rossland/Red Moutains. Efter en times kørsel forsvandt skyerne, og udsigten til en dag uden skyer var i sigte. Det var dog for tidligt at glæde sig, ½ time før Rossland startede skydækket igen. Så nu er der bare at håge på at de flytter sig i løbet af natten.

Fremme ved Rossland kl. 19:00 - vi kørte over en tidszone, vandt en time, og stiller havemøblerne tilbage. Her fik vi Chinese-food, og kunne gå tidligt til ro i vort motel.

20. januar: Red Mountain

Morgenmaden på motellet havde et dårligt ry, vi kørte derfor tidligt til bjerget, hvor der i bunden er en restaurant med fremragende morgenmad. Her mødte vi skibumser og andre sneliderlige - ikke at der var nysne, men ca. 100 meter fra bunden var der det mest fremragende solskinsvejr.

Da Langley guiderne ikke havde skiet på Red Mountains før var der lejet to guider. Jeg havde guiden Janice, der om sommeren boede på Vancouver Island og om vinteren her i Rossland. Hun var på min alder og en fantastisk skiløber, der ikke kunne få udfordringer nok.

Vi varmede op på en nyprepareret wordcup piste. Godt bid, og et løb der fik Janice til at skrue op for udfordringerne. Den næste udfordring var Camilla's vindue, opkaldt efter Camilla's performance på pisten. Det viste sig at være den stejleste, smalleste, pukkelfyldte piste jeg nogensinde havde skiet. En fantastisk udfordring, - svær men langtfra umulig.

Det var meget svært at fange pistens sværhedsgrad i kameraet, men vi er nogle der husker det :o)

De næste fire timer gik med den slags pister, dog knap så stejlt. Desværre en snedækket ikke fuldstændigt, som det kan ses ovenfor, så udfordringen og fornøjelsen var meget varierende. Da benene efterhånden var trætte af at hoppe skiene rundt, blev den sidste time pistefræs på nordsiden, hvor sneen var suveren.

Afterski, jacuzzi, aftensmad og så i køjen. Dagens uheldige episode var at Vibeke fik stjålet hendes ski. Surt, det giver en masse bøvl med anmeldelser, forsikringsselskab m.m.

Patrik og Hans på vej nedover Imens Camilla tager en slapper

Endnu et billede af skyformationer.

21. januar: Red mountain

I dag har jeg valgt, sammen med Morten, Kurt, Vibeke og Martin at køre snescooter. Der er jo ikke den champagnepudder vi kom efter, så vi kan ligeså godt prøve noget andet. Der er ikke meget der tyder på at vi kommer til at køre CAT skiing, det er meget dyrt, så hvis de penge skal bruges skal forholdene også være optimale.

Snescooterturen planlagt til at køre langt ud i backcountry, nyde naturen (når motoren er slukket) spise BBQ, og lære at køre snescooter i løssne. - Nu får vi se !

- Det blev en suveræn oplevelse. Op til 80 km i timen på et larmende uhyre, der krydser det meste, bare der er sne.

 

Vi efterlod turens øvrige deltagere ved pisten lige efter morgenmad. Vi kørte til 24 MILE Snowmobile Riding Area, et område jeg vurderer til 100 km2.Vi fordelte os på 3 single-scootere og 1 double-scootere, og skiftedes til at være passagerer - den værste tjans af alle, idet man kun kunne sidde og lege sandsæk samtidig med at man skulle holde godt fast, og o øvrigt kun havde udsigt til - en røv (nogle chauffører foretræk at stå op). Midt på dagen kastede Rob, guide og ejer at firmaet, hamburgers på grillen, og vi fik original Canadian farmer burgers.

Vejret var varieret, forstået på den måde at de meste af tiden kørte vi over skyerne i smukt solskinsvejr. Vi kom forbi mange smukke passager, men det var svært at fotografere samtidig med at vi kørte, og Rob gav ikke tid til mange foto stop.

Efter afterski kørte vi til Nelson, hvor aftensmaden igen stod på Steak, og derefter igen tidligt i seng.

Der er lagt mange billeder op på nettet, se via dette link: rockies.finnsv.dk.

Der ligger også en generel turrapport på skiklubbens hjemmeside, følg dette link: www.skiklubben-hareskov.dk/Nyt/around.htm.

22. januar: Whitewater

Whitewater var et lille sted, sådan ca. dobbelt Vallåsen:

  • Dobbelt så mange pister
  • Dobbelt så stejlt
  • Lifter der vat dobbelt så ringe (2 lifter med to sæder), der kørte med dobbelt hastighed.

For en enkelt dag var det dog glimrende, og stedet havde da også glimrende pister. Og, igen - med en ½ meter nysne ville det have været helt kanon.

Når vi har kørt pistefræs, har vi også leget med med noget formationskørsel. Træningen gik ikke godt, og vi håber at vores afdansningsbal på søndag går meget bedre.

Denne dag blev skyerne helt nede i dalen, så det var en dag i solskin, og med temperaturer nær frysepunktet.

Whitewater var et lille hyggeligt sted, men nok ikke et sted jeg kommer, medmindre det ligger på en tour.

Efter Whitewater havde vi en 6 timer lang køretur. Den gik over al forventning med quiz (gæt Kurts bil), musik, snak og en lur. Undervejs tog vi aftensmaden, der for mit vedkomne igen var en steak.

23. januar: Kicking Horse

Det er blevet koldere, og der er også kommet sne, ½ cm ??? men det er det samme som ingenting.

I Kicking Horse fandt vi den hidtil bedste sne. Her var den knasende frostsne næsten overalt.

24. januar: Kicking Horse

Billedet ovenfor viser fra venstre mod højre

  • Eagle's Eye Restaurant, der er en klasserestaurant og et must hvis man er forbi Kicking Horse. Vi var flittige gæster.
  • Skyer - jo dem tumlede vi også med her. Men de skulle jo til for at levere sne, og det fik vi - en hel ½ cm. !
  • Knasende frostsne. Vi stødte nu på turens bedste sne. På nær nogle enkelte face's der lå i sunny side, var al sne knasende frostsne.
  • Blue Heaven - det hedder peak'en i det fjerne. Det var områdets højeste skiable peak.
  • Folk der pakker sig godt ind. Det var pisse koldt, minus 17 på toppen.
  • Eagle Eye gondolen. Den bedste lift vi har mødt til dato, og eneste der har europæisk standard.

25. januar: Banff

Vi skulle beslutte hvor dagens skiløb skulle finde sted. Valget stod imellem Sunshine Village og Lake Louise. Efter en grundig research, specielt med fokus på temperaturen (det var 32 graders kulde om natten) faldt valget på Lake Louise. Her var der kun 29 graders kulde om morgenen, stigende til 19 grader om eftermiddagen.

Lake Louise er et skiresort efter europæisk standard med mange lifter og velpreparerede pister. Vi øvede vor formationskørsel, men desværre blev der ikke noget afdansningsbal - vi manglede en kameramand/kvinde.

26. januar: Hjemrejse

Vi var indkvarteret på et hotelværelse på 14. sal downtown Calgary. Flyet til London/København afgår først kl. 20:00, så vi havde hele dagen til at shoppe.

Først stod den på Organic Breakfast, anbefalet af Christel og Morten. Afsted med (den gratis) sporvogn til Diner´en, hvor jeg fik en fantastisk omelet. Og så var der dømt shopping. Først down-town, og derefter lidt længere ude – og her gik folket amok. Der er Outlets med ALT, hvad der hører sig til alpin skisport. Det var som, at se børn i en vej-selv-slikbutik.

Kl. 16.00 ud til lufthavnen, hvor vi sådan set bare smuttede igennem check-in. I lufthavnen blev jeg væk fra de andre, og skrev derfor dagbog og ordnede billeder. Og så havde jeg lagt en ikke sove taktik i håb om at jeg hurtigere kom over jetlag'et. Det har efterfølgende vist sig at det var en god taktik. Landede i København kl. 17:00 dagen efter - goddag til hverdagen !

Tak for en fantastisk tur. Jagten efter pudder mislykkedes, men så fik vi så meget andet i stedet.

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben