Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Diverse > Rejse historier > South Western US Tour

South Western US Tour

6. feb.Dag 1 Tingmosen til Lebec

Rejsen til LA var præget af perronfeber. Vor afgang til München var forsinket med 40 min, og da vi landede var der få min til transfer. Flere tjek sikrede at vi ikke medbragte den mindste knappenål til USA. Og vi havnede i en kø tilsvarende vor rejse til Canada. Her holdt jeg mig dog på måtten og gled ind i køen – lidt beroliget af at personalet efterlyste passagerer til de afgange der var lige oppe over. Vi kom af sted tre kvarter over tiden.

Kvaliteten af Lufthansa er som Air Canada. Udmærket service, men ikke megen benplads.

Vi rejser med tiden, så dette første døgn bliver på 33 timer.

Vejen igennem emigration og told myndigheder gik over al forventning, og efter en time var vi på vej i en stor 4WD Jeep ud af byen til første pitstop i Lebec.

1½ times kørsel, og vi var fremme. Desværre så sent så restauranterne havde lukket, så vi kørte til DriveIn Jack in a Box og købte nogle greasy sandwich'er.

7. feb.Dag 2 Lebec til Mammoth Lakes

Næste morgen så vejret noget skummelt ud. Det var meningen at vi ville fortsætte til Sequoia National Park, men nettet meddelte at vejene var lukket på grund af snevejr.

En ny plan blev lagt. Vi springer Sequoia over, istedet kører vi til Mammoth og sigter på at se Super Bowl på en bar/restaurant. Det bliver blev en restaurant, da Lasse er under 21 år, og dermed ikke må gå på bar - det lille puds.

Alt lykkedes. Vi når Mammoth ad fine veje, og ser Super Bowl. Det var vildt stemningsfuldt, og svarer til en kamp med FCK i Champions League finalen.

  

For de bilinteresserede kan jeg fortælle at vi cruiser rundt i en Jeep Commander - ikke just et køretøj der passer til mit sævanlige økologiske image. Men jeg har vel også ret til at være uartig en gang imellem. Og så er undskyldningen at vi er nødt til at have 4WD i dette snelandskab. Den er godt nok tørstig, så for en gangs skyld er jeg tilfreds med de lave benzinpriser i US.

Her et billede fra en typisk amerikansk hovedgade. For 100 år siden ville her være cowboys, diligencer og heste.

Vi kaster os tidligt i seng da vi stadig bærer på et jetlag - tilsvarende står vi meget tidligt op - det tager sin tid at ajuste til Western American Time Zone.

8. feb.Dag 3 Mammoth Lakes

Efter en gang Italiensk morgenmad (meget sparsomme søde kager), smutter vi ud i natturen - oh hvilken dag, solen skinner fra en skyfri, og er næsten ingen vind. Sneen knaser og der er bid i pisten. Området er forrygende, anderledes end Europa - meget hen af Whistler. Og faregernet fik nogle "fede" runs i de forskellige bowls.

Desværre endte dagen ikke så godt som den begyndte. Føste skulle Lasse have byttet sine støvler, og han og Mikkel brugte det meste af formiddagen på det. Derefter, da vi var parat til at fyre den af, sprang Mikkel for kort på en kicker. Han blev skadet, men omfanget er endnu ikke afklaret.

  

Her på tredje dagen er der en observation der går igen dag efter dag. Jeg har endnu ikke spist et måltid uden at levne. Alle portioner er megastore, og ret greasy - det er uanset om det er en burgerbar, subway eller etnisk restaurant.

Fx bestilte Lasse en Buritos på en mex restaurant - den var på størrelse med et græsk farsbrød til fire personer omviklet af en greasy pandekage med ost - indholdet var kød, kød, kød og ost. Lasse spiste to bidder og var mæt!

Billedet her til højre er resten i en doggy-bag. Vi tog det med hjem til Mikkel, der på det tidspunkt holdt lav profil med benet. Men det var også mere end han kunne klare. Man kan måske ikke helt fornemme størrelsen, men boxen måler 25*15 cm. Billedet til venstre er en lille tun sandwich til 7,95$, i Danmark nok til at føde to, så igen blev der levnet.

  

9. feb.Dag 4 Mammoth Lakes

Nu har Mikkel fået en diagnose, problemet er det forreste korsbånd i venstre knæ. Det er helt eller delvis revet over. Knæet er nu fixeret i en skinne, og han skal så til service når vi kommer tilbage til Danmark. En eventuel operation skal finde sted om 6 uger.

Jeg trøster Mikkel med at det i øjeblikket sner kraftigt, og at vejrudsigten lover herregodt vejr i morgen. Jeg skal nok løbe lidt pudder for ham. I can't wait !!!

  

  

  

  

  

  

  

  

Intenst snevejr om aftenen, og samme sted med morgensol fra en skyfri himmel.

10. feb.Dag 5 Mammoth Lakes

Vi har lovet ikke at sige det for højt så vil Mikkel bare ærgre sig, men det blev en tumledag i off pisten. Jeg lader billederne tale:  

  

  

Vi tog en del billeder med Lasse in action.

  

Her er vi lige  skiet ned igennem en double diamond couloir. Billedet til højre viser at lifter ikke er et konkurrenceparameter. Majoriteten er gamle langsomme lifter.

Til gengæld er området et af de bedste jeg har besøgt, og fx bedre end Sölden og Les deux Alpes.

11. feb.Dag 6 Mammoth Lakes til Lone Pine

Sidste dag på ski. Tidligt op og høvle de velpreparerede pister. Hanne havde fået gang i skieene og nød at udfordre sig selv i den opkørte off piste.

Lasse gik ud for at have endnu en fotodag, men hans buddies sov længe, så det blev ikke til mange shots.

Hen ad eftermiddagen blæste det op, så vi begyndte at pakke sammen, og kørte 1½ time mod syd. Mammoth Lakes ligger i ca. 2.550 m højde, og da det var klart, var det fantastisk flot at køre ned fra "bjerget". En meget anderledes køretur end i alperne, idet der ikke er nogen cerpentinersving her - det er en næsten straight highway der bare passerer et højlandsområde. Vor Jeep Commander har tre rækker sæder, så Mikkel blev sat på bagerste række og sædet foran lagt ned, så var der plads til at have benet over hjertehøjde.

Aftensmaden blev indtaget på en cowboy restaurant, hvor alle amerikanske filmskuespillere havde spist. Vi var nemlig i det filmiske centrum for optagelser af Cowboy film.

13. feb.Dag 7 Lone Pine gennem Death Valley til Las Vegas

Inden vi kørte næste morgen var der lige tid til et billede af Mount Whitney - det var udsigten fra vores hotelværelse i Lone Pine

Turen gennem Death Valley var en fantastisk tur i et meget flot og goldt landskab. Der blev fotografferet på livet løs - det kan være svært at gengive, men her er et udvalg:

  

Flere billeder fra Death Valley - Selv denne ørken er beboet. For ca. 100 år siden brugtes dette køretøj til at fragte mennesker og varer igennem ørkenen.

  

  

Og så ankom vi sidst på aftenen til syndens by, Las Vegas

I Las Vegas blev vi indkvarteret på temakasinoet Luxor. Det er en af de mest iøjnenfaldende bygninger på The Strip (hovedgaden, hvor alle temahotellerne ligger). Luxor er en gigantisk sortklædt glaspyramide med en stor sfinks-figur foran. Hotellet er 30 etagers højt med værrelser på ydersiden. Indvendig er der et kæmpe rum med spillemaskiner, spilleborde, restauranter, teatre og masser af butikker. Om aftenen skyder en kæmpe projektør en lysstråle ud i rummet fra spidsen af pyramiden. Lysstrålen kan klar vejr ses over 400 kilometer væk.

  

  

  

Dag 8 Las Vegas

Dagens tema var "The Strip". En slentretur igennem et udvalg af hotellerne og derefter med Monorail (6 km. togbane i første sals højde) til Stratosphere med henblik på at spise sen frokost 275 meter oppe i den roterende tårnrestaurant. Der var mange vilde bygninger, men især indkøbscentret i Caesars Palace var imponerende. I alle temahoteller var der en spilleafdeling fyldt med enarmede tyveknægte og spilleborde, desuden indeholdt de en shoppingafdeling fortrinsvis med dyre mærkevarer.

  

  

The Stratosphere er sidste stop på en lang kasinorejse langs The Strip. Det er også den ubetinget højeste oplevelse: Stratosphere når 350 meter op i luften. Men The Stratosphere ville naturligvis være for kedelig, hvis det "kun" var et udsigtstårn. Derfor har man ægte Vegas-stil bygget tre bizarre forlystelser på toppen. Top-oplevelsen er - helt bogstaveligt - Big Shot, der er det modsatte af Det Gyldne Tårn i Tivoli. For i Big Shot skydes du ikke ned, men op i 329 meters højde, hvilket gør Big Shot til den højeste kørende forlystelse i verden. Herfra kan du næsten se ned i bunden af Grand Canyon. Er det ikke nok, kan du i Insanity, the Ride komme et godt stykke ud over kanten og se døden i øjnene, mens du roterer rundt i 274 meters højde.

  

Om aftenen besøgte vi The Venetian. Her har de brugt Markuspladsen, Rialto-broen og Venedigs berømte kanaler som afsæt for endnu et temakasino. Invendig kunne man sejle i gondoler, og selvom mørket var faldet på udenfor, så var belysningen invendigt som dagslys. I mine øjne det mest imponerende temakasino sammen med Luxor.

  

  

Dag 9 Las Vegas / Zion National Park 

Imens drengene blev i Las Vegas og tog en slapperdag, så kørte Hanne og jeg til den fantastiske nationalpark "Zion National Park".

Zion i det sydligste Utah er en meget smuk canyon med nogle voldsomt imponerende klippepartier, som tårner sig højere og højere op. Parken er karakteriseret ved at man kan transporterer sig ind i canyon'en, om sommeren i bus, om vinteren i egen bil.

  

  

16. feb.Dag 10 Las Vegas

Dagen var planlagt til outlet og heli dag. Formiddagen blev derfor brugt i solskinsvejr blandt de 150 outlet butikker i Las Vegas Premium Outlets. Der var masser af gode priser, i forhold til derhjemme. Så det var mere bevistheden om vi virkelig havde brug for det indkøbte, der bekymrede os.

  

17. feb.Dag 11 Fra Las Vegas til Los Angeles

Vores helitur til Grand Canyon blev rykket fra en aftentur til en morgentur. i blev hentet i en limo kl. 6:00 om morgene. Og derefter var der morgenmad i Grand Canyon.

  

  

Derefter en fem tim ers køretur til Los Angeles. Om aftenen blev der indtaget skaldyr på Santa Monica Pier.

18. feb.Dag 12 Los Angeles

Var besøg i det fantastiske Universal Studion. Vi lejede en rullestol til Mikkel. Det viste sig at være en fed fidus, idet vi derved blev ledt forrest i alle køer til forlystelser. Forlystelserne var "very impressive", størst indtryk gjorde The Simpson Ride, og Shrek 4D.

  

19. feb.Dag 13 Fra Los Angeles og hjem

Lasse blev sat på et fly til Geneva, og resten af familien så the J. Paul Getty Museum. Billederne var ikke specielt fantastiske, men bygningerne og beliggenheden på en top med udsigt over LA var vild flot.

  

Dag 14 Via Wasington DC til Kastrup

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben