Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Diverse > Rejse historier > Whistler 2006-2007

Whistler 2006-2007

Svendsen i Whistler jul/nytår 2006/2007

21. december 2006:
Er der noget at sige til at vi vil afsted ? - Sådan så Vallåsen ud den 21. dec. 

Til orientring er vi indkvarteret på Lost Lake Lodge, 4660 Blackcomb Way, Whistler, BC, V0N 1B4, Canada. Vort rejsebuerau er Nortlander, Tlf. 7010 5095, nortlander@nortlander.dk

Vi har mobil 2360 3313 med, men er i tvivl om den virker i Canada. Vi vil løbende tjekke mail’s, og hvem ved, måske får vi også tid til at sende en hilsen.

22. december 2006:
Kl. 5:45 kommer Erik i sin nye bil, og den skal her stå sin første store prøve. Familien Hansen har investeret omkring 350.000 i en kæmpe familiebil, men kan den rumme familien Svendsen på vej på 16 dages skiferie i Canada ? Seks store skitasker, to dobbelte skibags samt seks stk. håndbagagen. – Jo det lykkedes, om end vi sad noget klemt. Til gengæld var der ikke noget at mærke på bilen. Den cruisede som den var lastet med to fjer. Tillykke med bilen, og tak for liften !

Tjek ind i Kastrup gik som forventet med en ti min. kø. Til gengæld var vor afgang til London Heathrow forsinket en time, hvilket senere blev udvidet til to timers forsinket ankomst til London pga. den tætteste tåge jeg nogensinde har landet i. Vi kunne først se landingsbanen fra ti meters højde. Nå, der var stadig en time til at Air Canada skulle lette til Vancouver, så vi havde god tid – troede vi !!! Da vi skulle visiteres i forbindelse med transfer havnede vi i en lang og uoverskuelig kø. Vi sprang de første 100 personer over ved at snige os ind foran, men en meget emsig englænder opdagede det og svinede os til. Vi gik tre meter tilbage i rækken, og slap i første omgang for yderligere påtale. Men lidt senere kom der en security officer og anviste yderligere seks danskere i køen lige bag ved englænderen. Der gik en halvt minut inden han opdagede det, men derefter kortsluttede han. Først svinede han dem til, og da de ikke ville gå ned bag i køen, så gik han ud for at finde noget lufthavnspersonale. Efter tre minutter kom han triumferende tilbage med en myndig dame der kommanderede danskerne bagerst i rækken. Og så kom englænderen i tanke om os. Han pegede os ud, og ville også have os flyttet. Damen forsøgte med myndig stemme at få os ned bagerst i køen. Vi råbte og skreg lidt af hinanden. Englænderen var helt oppe og køre, og for at afspore diskussionen påstod jeg at han løj. Den myndige dame vidste ikke hvad der var ret og vrang, så det endte med at hun lod os stå i køen. Englænderen blev kaldt på plads af sin kone, og vi åd det pinlige i episoden.

Da køen sneglede af sted, og vi skulle nå vores fly havde vi en lettere grad af perronfeber. Havde flyet afgået til tiden havde vi ikke nået det, for vi stod i køen i fem kvarter. Men afgangen var også ramt af tågen, så vi endte med at forlade London Heathrow med to timers forsinkelse.

Flyveturen med Air Canada gik fint. Der var god plads, og selvom 9½ time er langt tid, så var der film og forplejning samt puder og tæpper til at slå tiden ihjel med. Vi fløj op omkring polarcirklen, så vi oplevede at solen stod op og gik ned to gange på et døgn. Flyveturen over det nordlige Canada var et fantastisk sceneri. I langt tid fløj vi på kanten af daggry, og kunne kun se kæmpe vidder af sne og is.

Vi kørte med bus fra Vancouver lige til døren, og var på plads i vores lejlighed 24 timer efter vi var taget hjemmefra, kl. 21:00 lokal tid.

23. december 2006:
Vi ankom til Canada i snevejr. Og da vi vågnede den 23. lå der 20 cm. sne. Oven på de 230 cm. der lå i forvejen var det svært at få armene ned. Vi tog det stille og roligt om morgenen, og kom først ud af røret kl. 10:30. Men straks blev vi mødt af venlige Canadier, først buschaufføreren: ”Hey man, how are you today ?” – og dette fortsatte med alle vi mødte på vores vej. Alle er fantastisk venlige og imødekommende, en helt anden stemning end den reserverede europæiske. Vi snakker med alle, og alle vil snakke uanset om det er i bussen, i liften eller i spa’en. Og ja, der er opvarmet udendørs spa og swimmingpool til lejlighedskomplekset. Not bad lige at få løst musklerne op i spa’en efter en dag på bjerget.


24. december 2006
:
Da vejret ikke var det bedste, løb vi mest i den nedre del af terrænet. Her er fantastisk skovskiløb, med mange afvekslende pister. Og allerede nu, efter to dage på ski, erklærer vi Whistler for et af verdens bedste ski områder. Juleaften blev først fejret med lidt hygge i lejligheden, og derefter i restauranten Ricks Grill, hvor den stod på kæmpe bøffer. Byen er, som det meste af Nordamerika pyntet op med kulørte lamper.

25. december 2006:
Powderalarm – så er det tidligt op. Selvom vi ikke blev de første på pisten, så var det fantastisk to første run’s i knæhøj powder. Hanne havde sin debut i den dybe sne, og fik godt fat i det, selvom det hiver lidt ekstra i benene. Ja lige nu fortryder hun faktisk at hun har erklæret vinterpause i løbetræningen.

26. december 2006 (boxing day):
Det blev en lidt kort dag på ski. I sit andet gennemløb overroterede Lasse en 3’er og faldt og slog skulderen. Dommen faldt 1½ time senere – ledbåndsskade i højre skulder, samme som min, blot en type 2, hvor min var type 3 (noget alvorligere). Han er dømt til ro i mindst en uge – surt, mest for Lasse. Han kan nu bruge den næste uge på at læse lektier og gå i spa bad, i mens vi tumler i den forrygende sne. Basislaget er nu 259 cm, og hele underlaget er fjedrende frostsne. Men resten af denne dag gik nu med at være solidarisk med Lasse – ikke at vi også går med armen i slynge, men vi slapper af i lejligheden.

 


 

27. december 2006:
Lasse hold vagt i lejligheden, og Hanne og jeg tog den første gondol til toppen. En klar dag med solskin. Endelig kunne vi se alle bjergene - et fantastisk syn - se billedserien under  supplerende billeder. Det klare vejr var også en smule køligt, så efter et par runs kørte Hanne hjem til Mikkel og Lasse, imens jeg fortsatte tumleriet på en fantastisk legeplads. Det er også juleferie i Canada, og fra den 27. til den 30. kan der forventes liftkøer - derfor søgte jeg langt op i terrænet, hvor det godt nok blæste meget, og pisterne havde diamanter (den svære kategori), men til gengæld undgik jeg køer. En forrygende dag J !!!

28. december 2006:
Den Canadiske juleferie, det gode vejr og de exceptionelle pisteforhold gjorde at man idag skulle snige sig rundt for at undgå liftkøerne. Hanne og Mikkel gik død inden, og kørte ned og underholdt Lasse. Jeg fandt liften the Peak, der kun har enkelt og dobbelt diamond pister. Her var liftkøen meget begrænset. Så jeg fik sat en del krydser i bogen over besejrede pister. 

Hver eftermiddag løses musklerne op i spa'en - jo her går det godt. Lasse har ikke så mange smerter, og er ved godt mod. Med lidt held er han på ski igen om fem dage.

29. december 2006:
As they say - this is AWESOME2 !

30. december 2006 - Hviledag eller ...
Dages blev brugt til en udflugt til Vancouver - når vi nu alligevel var i nærheden. Første stop på vores sightseeing var Chinatown, men for at komme fra den parkerede bil og til Chinatown, måtte vi passere Vancouvers skyggeside. Det var ikke lige behageligt, men et synligt bevis på den store forskel der er imellem rig og fattig. Vancouver har 2.3 mil. indbyggere, og med survival of the fittest terminologien, kaster den nogle grumme menneskeskæbner af sig.

Derefter kom turen til Chinatown, Nordamerikas næststørste. Det var spændende at se en anden kultur så stærkt forankret inden midt i den Canadiske - vi gik i en masse butikker og så på nips, dimser og mange former for mad, fx disse tørrede øgler: 

Derefter blev frokosten indtaget 157 meter over byen i en roterende restaurant på toppen af Habour Centre. Et fantastisk syn ud over byen med udsigt til skyskrabere, parker, havet og bjergene.

Resten af dagen stod den på shopping i Vancouver - en disciplin som Lasse, Mikkel og undertegnede deltog i med største fornøjelse, imens Hanne tålmodigt og let måbende så til. Elektronik, CD'ere, tøj og skiudstyr blev målt og vejet - og noget blev også erhvervet til en god pris.

På vejen hjem nappede vi lige en Wal Mart (ein grosse supermarket) og sluttede festen af på McDonald's - what a day !

31. december 2006 - Nytårsdag:
Tidlig op og først på pisten. Mikkel tog den dog med ro og underholdt Lasse om formiddagen. Da det stadig er ferietid er det med at få løbet inden der bliver kø ved lifterne. Hen af middagstid har vi fået fire timers skiløb og går i pit.

Afslapning om eftermiddagen og nytårsaftensmiddag på en middelmådig italiensk restaurant, hvor vinen var den bedste. Det var planen at blive i byen til fyrværkeriet, med det sneede og var koldt så vi kørte hjem til lejligheden og sluttede år 2006 af med et slag hjerterfri.

1. januar 2007 - 1'ste nytårsdag:
Igen først på pisten. Det sner og sner, og vi får løbet meget skiløb i løssne. Jeg beklager at billedet ikke er mere skarpt af Hanne i fuld firspring ned af pisten - men foto og snevejr er ikke den perfekte blanding.

2. januar 2007:
Den første dag med rigtig dårligt vejr. Det regnede i bunden, og på grund af hård blæst blev de øverste to tredjedele af området lukket. De gode ved det er at det har givet mindst 50 cm. nysne på toppen, som vi håber at kunne udnytte i morgen. Jeg brugte to timer på at komme til mellemstationen for at opdage at de hele netop var lukket, så resten af dagen blev brugt på hygge i lejligheden. 

3. januar 2007:
De 50 cm nysne var tung og skarvet i bundet. Til gengæld lå den fin, om end meget pakket på toppen. Fra middagstid deltog jeg i en Avalanche Awareness Tour. Jeg var eneste deltager, og fik dermed personlig ekspertundervisning af en af ski-ikonerne i Whistler. En forrygende lærerig og hyggelig eftermiddag med Kevin Hodder, hvor vi også fik løbet på nogle dobbelt diamond's.

Vi havde inviteret Mikkels venner, der just var ankommet fra Danmark på aftensmad. Maden var dog noget af det ringeste jeg endnu har serveret, idet jeg havde indkøbt noget amerikansk frysemad (rib-steaks og Italian chicken breast). Undskyld til Mikkels venner samt min familie for at servere et måltid langt under dumpegrænsen.

4. januar 2007:
Mere sne - og sne igen i morgen. Lasse havde nogle enkelte ture på pisten i går, og i dag stod han hele dagen med et kæmpe smil over hele hovedet. Armen er endnu ikke helt ok, med god nok til at stå på ski (vist nok samme situation som hans far).

Vi begynder at have en lille hængemule, da der nu kun er to dage på ski tilbage. Og i næste uge rammer hverdagen os hårdt sammen med et jetlag.

5. januar 2007:
Det er tid at gøre lidt status: Først vejret, det snakker alle alligevel om. Vi havde næsten alle slags vejr i de godt to uger. Mest var der af snevejr – ti dage, - og mindst var der af rigtige solskinsdage, to dage hvis man tæller nøje efter. Så skulle man jo tro at Hanne var en smule utilfreds, men det er slet ikke tilfældet. Hun har nydt at der var rigeligt med god sne på pisterne, og synes at det var sjovt at køre i ”fluffy” sne på pisterne.

Som skisportssted kan Whistler bedst beskrives således: Tag Hafjell og læg det i bunden, tag derefter fem gange Riksgränsen og læg oven på – og så gang det hele med to. Det er derfor det kaldes awesome2.

Der har nogle dage været kraftige liftkøer, men det lærer man at navigere udenom. Et tips er dog sikkert til en god start på dagen: Stå tidligt op ! – selvom de annoncerer at lifterne først åbner kl. 8:30 er vi mange morgener stået på omkring kl. 8:00. Dermed har man to timers fedt skiløb på nypræparerede pister uden nogen form for liftkø. 

Det er afgjort et af de allerbedste skisportssteder jeg har besøgt. Canadierne er utrolig flinke og service mindede og byen er suveræn. – Det kan afgjort anbefales, hvis man er villig til at afsætte pengene og tiden. Men selvfølgelig er min bedømmelse også baseret på at vi har haft rekord megen sne J – andre sæsoner har det været en mangelvare.

I aften kommer Mikkel's venner til aftensmad igen. Jeg har lovet en revanche, for det forfærdelige måltid forleden. Så nu får de europæiske retter: Gambas pil pil og spagetti bolognaise samt spagetti gorgonzola.

6. januar 2007:
Den sidste dag på ski skulle også blive den bedste. Vi vågnede til 25 cm nysne og en skyfri himmel, så det var bare med at komme af sted. Desværre var vi ikke de eneste der havde fået den ide, så køerne startede fra morgenstunden. Heldigvis kom vi tidligt i køen til Gletcher Express liften, så Lasse, Mikkel og jeg fik en konge løb, hvor vi lage vore egne spor. En i øvrigt interessant iagttagelse var, at den canadiske høflighed for en kort stund var ophørt i kampen om at komme først på liften - her var det alles kamp mod alle - godt vi er i træning fra de franske alper.

Allerede efter første Run var off pisten opkørt, og vi måtte søge ind imellem træerne. Igen fik vi et fantastisk run på skyerne (den dybe sne) derinde - turens absolutte skimæssige højdepunkt. Både Lasse og Mikkel var ude og flash'e deres nye skitøj.

Den skyfri himmel varede kun den første halve time, og hen over middag begyndte det at sne igen, så vi, Lasse, Hanne og jeg pakkede skiene sammen for denne gang.

Derefter inspicerede vi Mikkel's bolig de næste tre måneder. Det er en overraskende stor lejlighed han skal dele med kammeraterne - langt fra de franske kosteskabsforhold. Vi tre andre var meget misundelige. Om aftenen holdt vi afskedsmiddag med Mikkel på restaurant Dy's. Her fik vi nogen kæmpe steaks, og drak et par flasker Nippozano fra Freskobaldi (en Chianti Rufino som Mikkel også forelskede sig).

7. januar 2007:
Det var surt at vågne og se at der igen lå 25 cm. nysne. Men der var ingen vej uden om, det var pakketid. Kl. 11:30 kom Mikkel lige forbi for at sige endeligt farvel, og kl. 12:15 var vi på vej til lufthavnen. Højdepunkterne på hjemturen var en sightseeing igennem Vancouver, og at vi ved vores flysæde havde hver vores touchscreen med utallige film samt TV og radioprogrammer. 

Og så er det hverdag igen efter en fantastisk 2½ uges juleferie i Canada. 

Desværre slut.

 

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben