Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Ekstra > Billeder fra jordomrejsen

Billeder fra jordomrejsen

Ikke alle billeder passede ind i historierne. De er så samlet herunder:

Udkald til SK2691 til Venedig


Filipino frier til turleder Kitti


Filipino fortsætter med at fortælle røverhistorier


I Venedig bliver vi modtaget af disse herrer/damer


Og vi kunne nå en tur til stranden.


Dette billede plejer at være at en velprepareret piste, men teknikken benyttes også på stranden i Italien.


Udsigten nydes


Og flot er det. Her er det tinderne Monte Durano og Con Nudo


Fru Svendsen i højderne.


Så er det hviledag. Noget af tiden bruges med en bog på værelset.


Sådan ser vort hotel ud.


Og sådan ser det ud når vi kikker ud af vinduet om morgenen.


Monte Toc, bjerget hvorfra jorskredet startede Vajont katastrofen. Læs evt mere på www.vajont.net og oversæt med Google translate.


Et lille fint hus i nabobyen Chimolaris.


Chimolaris ligger for foden af Monte Durano


En Edelweis i dens naturlige omgivelser.


Disse gule blomster stor i en stenørken i 1.900 meters højde.


Et billede af de Friulanske Dolomitter. Et syn man ikke kan få nok af.


Den 19. juli 2011 i Venedig. Gift i 25 år.


Formiddagskaffe på kajkanten i det jødiske kvarter.


Og eftermiddagshygge på en af de mange små turistede pladser.


Denne Dario synes selv at han var for lækker. For 21 gang i dag skulle han på engelsk og italiensk forklare lidt om glaspusteriet.


Glas som dekoration i et stormagasin.


Glasset her udsat for Glowing Edges.


Vindueskiggere


Lidt Venedig billeder som sikkert er set bedre i mange brochurer og kataloger.


Et mere


Også i Venedig er der færdselsskilte. - I dette tilfælde Ensrettet. Gud ved om de oplever spøgelsesbilister ?


Et panorama slutter Venedig afdelingen


Turlederen forsøger at danne sig et overblik.


Og fru turleder i aktion


Fru turleder med gul hjelm i denne uge.


Efter sølvbryllupsturen til Venedig stod denne flotte buket sammen med en flaske Champagne på vores værelse da vi vendte tilbage til hotel Vittoria i Claut.


Bjergene er fantastiske ...


Og det kan være svært at få det hele ned på 640x480 pixel.


Her er hold 3 på turens tag, passet Val di Brica


- Og herefter på vej hjem.


Ved refugierne er der ofte æsler til at hjælpe med at slæbe.


Og også æsler er sultne.


Turlederen tjekker lige at tiden overholdes.


Endnu en glad gæst med den klædefulde hovedbeklædning.


Holdet, eksklusiv fotografen, der inspicerede vin- og madkultur i Piemonte.


Og landskabskultur blev det også til. Her den meget smukke by Monteforte.


I Dolomitterne tog jeg et billede af disse græshopper der er vældig glade for hinanden. Imidlertid var jeg ikke kommet til brug af macro funktionen i min fotomanual, så billedet var meget sløret (måske var det bare censuren). Men heldigvis kunne Erik styre sin macro funktion, og fik foreviget det veltilfredse smil på disse dyr.


Her på Madeira er vi langt væk hjemmefra. Dette billede er taget i 1861 m højde, på øens højeste punkt, Pico Ruivo, med retning nordvest. Hvis man kikker godt efter, kan man lige over skyerne se en mørk pixel, det er Eifeltårnet i Paris.


Og dette er udsigten imod vest. Her kan man med det trænede øje skimte Frihedsgudinden.


Man skal ikke sådan give op, bare fordi træet ikke gider mere. Med stærk vilje voksede denne gren videre.


Den grønne dal, Caldeirão Verde, er en udslukt vulkan. - Og der er bare så utroligt smukt.


Man kan kun komme til den grønne dal via levadaen Caldeirão. Den går igennem fem tunneller, og på langs af bjerget.


Levadaen Caldeirão sørger for at bringe vandet fra den grønne dal, på nordsiden af øen, om til bananplanterne på sydsiden.


Levadaerne er ikke kun til gavn for menneskerne på Madeira, også dyrene har stor gavn af at vandet bliver slynget rundt på øen i stedet for at blive punpet direkte i havet.


Levadaerne vander også bananer, der er øens næststørste indtægt (efter turisme).


Der er ikke meget kryb (insekter, slanger m.m.) på Madeira, men det vrimler med firben. Så meget at det nogen gange kan være svært at indtage sin frokost i fred.


Paradisblomsten er et rigt forekommende på Madeira, og helt speciel flot.


Disse skærmliljer står flot og tæt i vejkantet, og findes i en blå og hvid version.


Der er meget stejlt på øen, her en hovedvej der lige dykker 14%. Det er med at tage farten af, ellers flyver bilen.


På fridagen skal der slappes af -


- og forberedes ...


Det er ret billigt i Portugal, selv på turiststederne. En god kaffe og sandwich koster kun 3,10 €


Vi bor 1½ km. fra Banon. Hver morgen kl. 7:00 cykler jeg de 75 m op til bageren efter frisk morgenbrød.


Lavendler er et af hovedtemaerne hernede. Desværre er det afblomstret nu, men markerne står stadig fint.


Landskabet er meget kuperet. Nogle steder med bølgende bløde marker, og andre steder med de rå stejle bjerge.


Det er rimeligt afslappet i Provence. ET træ midt på en af byens mest befærdede gader, - den var aldrig gået i det effektive Nordeuropa.


Frankrigs nationalsymbol, hanen, galer mange steder.


Drømmene får let spil hernede, Vi har godt og varmt vejr, byerne er smukke med gamle charmerende huse. Her ligger en kat i skyggen på altanen.


Mont Ventoux gør indtryk, og vandreturen dertil er imellem vores top tre vandreture.


Jeg har formentlig taget 400 billeder af Mont Ventoux, men i skal nok slippe med en lille håndfuld..


Her er jeg selv, sammen med Finn tæt på toppen.


Og her et billede hvor der gøres brug af teknikken modlys, hvilket slører hovedpersonerne, og sætter fokus på tårnene.


Sten E i forplejnings zonen


Deroppe var jeg siger en glad Sten, efter at have besøgt de mange andre sten på toppen.


Mange forsøger at bestige Mont Ventoux på cykel, bare den dag vi kørte derop passerede vi 80 cykellister, så på dagsbasis vil jeg tro at omkring 500 kommer derop på cykel i sæsone. Og så er det jo smart med dette levende cykelstativ, der dog her har frokost. Mit umiddelbare gæt er at det ikke er konen der er cyklet op med frokosten.


Sten og John har taget mange flotte billeder, både fra Mont Ventoux, og fra resten af turen. Jeg har tilladt mig at sakse nogle.


Stierne er trukket hen over flere stenfald. Her er et af de længere der er 150 m i bredden, og som går 200 m op og 500 m ned.


Ja, billederne ligner hinanden, men for os der var der giver de enkelte billeder mening.


Her krydser stien stenfaldet 3 gange, og Hanne og co er på anden passage 20 m under de forreste.


Og her nogle andre billeder fra fra Provence turen. Her fortæller turlederen en røverhistorie.


Og der dækkes op til picnic.


Hvorefter det er tid til en middagslur.


Så vandres der videre på Montagne de Lure efter frokost.


Og her er vi i Gorges du Verdun, langs floden så langt det kan lade sig gøre.


Turlederen her, der og alle vegne.


Hanne og Sten går de sidste meter op til kammen. Så resterer der kun 300 højdemeter og en times vandring til toppen af Mont Ventoux.


Hvem får taget det bedste billede ? - Hanne ?


- eller Finn ?


Dagen bød på cykeltur. Porto Santo rundt. Dette inkluderede en bjerg etape, hvor der først var en stigning fra 0 til 160, og derefter fra 30 til 270. Hannes lår blev fastere og fastere !


Her er vi i forplejningszonen.


Og et efterfølgende fortjent bad. Den rare mand viser på termometeret at vandet kun er 25 grader varmt, og luften holder de 28 grader. Ikke ideelle temperaturer for et så krævende cykelløb som Porto Santo rundt, med de svære bjergetaper, og den flade spurt etape til sidst. I alt tror jeg at det blev til knap 30 km.


Køre- hviletidsreglerne skal overholdes !


Sandet på stranden er gyldent, og har en gavnlig indflydelse på gigt. Til gengæld virker det ikke på helvedesild :o(


Hanne i sommerdres.


Et vue over 8 km. superstrand.


Hanne kikker ud fra altanen på vort fine pensionat. I det fjerne ses færgen til Madeira.


Og her er udsigten over hovedbyen Vila Baleira fra vores altan.


Disse syn med bjerge i flere lag kan man ikke blive træt af at se på.


Så kom turen til New York. Og det vil være forkert hvis der ikke er et billede af Times Square.


Og også et billede af de mange mennesker nede imellem de store skyskrabere.


Dette billede er taget to dage efter at Central Park på Manhattan mistede over 1.000 træer, da op mod syv centimeters sne lagde sig tungt tungt på grenene.


I New York var der bare mennesker overalt. Her er det illustreret igennem et maleri vi så på The Metropoletan Museum of Art.


Ground Zero er under genopbygning, og det bliver igen i glas og stål.


Hvor de oprindelige WTC Towers stod er der nu et flot mindesmærke udformet som et hul i jorden, foret med granit og fugtet af et fint vandfald. I baggrunden er de ved at bygge Freedom Tower der igen skal erstatte de oprindelige WTC Towers som den største bygning på Manhattan. Hele genopbygningen er meget flot og skal bevise at man ikke kan kue USA.


New York Skyline er imponerende, og foreviget fra mange vinkler. Her er de Lower East side.


Og her er skylinen fotograferet fra Empire State Building


Turen gik også ud til State of Liberty.


State of Liberty overvåger indsejlingen til landet med mælk og honning. Selve statuen er 46 m, og med pedesdalen rækker hun faklen 93 m op over jorden.


I New York er der hvert år Halloween Parade går alle amok i vildt forskellige udklædninger.


Her kikker tidligere præsident Clinton forbi. Man skal mase noget og have tålmodighed for at komme så langt frem så man kan få et billede, og/eller et håndtryk.


Og her fik præsident Obama lige tid til at deltage i paraden. Der var vildt mange mennesker på gaden, nogle deltog i paraden, og andre kom til glosuppe.


John var en første klasses guide til New York.


Også i New York har de byudvikling. Her går vi på High Line, der der en nyanlagt sti, etableret på en jernbanelinie der sidst var i brug i 1980. The High Line blev bygget i 1930'erne, formålet var at løfte godstrafikken 30 meter op i luften og dermed fjerne de farlige tog fra gaderne i Manhattan.


I SF besøger vi min barndomsven Bjarne. Han bor nu i Sausalito, og her ses udsigten fra familiens stuevindue. Bay Bridge i midten og downtown SF til højre.


På besøg i Muir Woods Nationak Park, her møder vi de første af formentlig mange Redwood træer.


Her støtter jeg et par ældre redwood træer.


Besøg på Alkatraz indebærer også en sejltur i San Francisco Bay med Golden Gate i baggrunden.


San Francisco er bygget på 7 høje, her er jeg næsten kommet op på en af dem.


Vi er i surfing San Francisco - og det er surfing hele året !


Byens største og billigste attraktion er kabelsporvognene. 14 $ for en dagsbillet, og det er det hele værd for os der kommer fra det flade Danmark.


Endnu en stejl gade med synet af Transamerica Pyramid i det fjerne. Transamerica Pyramid er sammen med Golden Gate og Bay Bridge de markante kendetegn for San Francisco.


I San Francisco mødte vi denne fantastiske trommeslager der havde fået stjålet sit trommesæt så han måtte konfigurere et nyt med de forhåndenværende materialer, og det lød ganske godt.


I Yosemite var vi på guidet tour med Ranger Ben. En noget selvhøjtidelig Ranger der fortalte udvalgte historier fra parken, bl.a. om de gamle træer (over 2.000 år gamle) der vokser her.


På vore vandreture i Europa, inkl. Madeira møder vi meget sjældent dyr. Men her i USA har vi mødt dem overalt. Disse to bukke stor og prøvede kræfter 10 meter fra os, og lod sig kun forstyrre fordi vi stoppede op for at fotografere.


I USA er der Chipmunks overalt.


Og jeg har aldrig været så tæt på en vaskebjørn, der her tiggede mad. Overalt var der advarsler imod at fodre dyrene, idet man havde erfaret at disse dyr fik livsstilssygdomme der ligner menneskets, bl.a. på grund af forhøjet kolesterol.


Toppen af Yosemite Falls er en af de vandreture vi fog for at holde formen ved lige.skulle bestiges.


En 5 timers gåtur på 16 km, opad og opad 940 m., samt nedad og nedad 940 m. Det startede i solskin og 17 grader.


Her kan man se at der lige har været plads til en sti imellem de stejle klippevægge.


Her er Hanne kommet til den første top, men der er stadig 150 højdemeter at gå til den rigtige top.


På den sidste del af turen til toppen bliver det rigtigt koldt.


I Yosemite er der nogle meget berømte klipper/bjergvægge, her er det Half Dome i aftensol.


Og her den legendariske bjergvæg: El Capitan. En forstørrelse af billedet viser at der faktisk er en klatrer midt på klippen.


I det sydlige Californien kørte vi igennem landbrugsland, hvor der dyrkedes citrusfrugter, oliven og vin. Og på de store stepper gik meget saftige bøffer. Prisen på en pose appelsiner var ganske overkommelig.


Det var også cowboy land, og rundt omkring stod minder fra dengang John Wayne var dreng.


Her et billede af det gamle hotel i Lone Pine.


Og her vort foretrukne spisested i Lone Pine. I dette lokale har alle filmstjernerne også spist i forbindelse med optagelser af diverse western film.


Så er det ind igennem Death Valley.


Endnu engang med fantastiske scenerier.


I bunden er det tid til en middagslur.


Derefter er det indkvartering på Aria Hotel & Casino i LAs Vegas.


Med morgenknas på sengen.


Og et karbad og morgen TV bagefter.


Dette var næsten den største serværdighed: Et toilet med varme i sædet og automatisk vask og tørring af den/de nederste kropsåbning/er.


Las Vegas indeholder så meget spræl at man bliver helt forpustet, bl.a. dette springvand der var koreograferet i fire dimensioner – musik, nord og syd, øst og vest samt oppe eller nede.


En af dagene blev brugt i et Outlet center, og der var flere gevinster - faktisk så mange at Hanne her hviler ud efter en hektisk tilbuds jagt.


I USA er der rabat til de soldater der tjener landet. Det må give dem selvtillid at vide at der back home er opbakning.


Denne hoodoos i Bryce Canyon hedder Thors Hammer. Det er til at se hvorfor !


Vi bliver konstant betaget af naturen på vor tur jorden rundt. Man løber tør for superlativer. Her er det en serie hoodoos i Bryce Canyon.


En af mange røde klipper foreviget på dette og efterfølgende billeder. Dette er taget i Calf Creek Falls.


Kodachrome Basin State Park.


Kodachrome Basin State Park.


Kodachrome Basin State Park. Her er der langt ned til tre sider.


Kodachrome Basin State Park.


Capitol Reef National Park.


Støvlerne skal snøres ordentligt inden vandreturen i Arches National Park.


Delicate Arch set igennem en lillebror.


Turret Arch.


Køreturene imellem alle disse røde sten er også et forrygende bombardement af sanseindtryk. Utah Scenic Byway 12 og Highway 24 Scenic Byway er den flotteste køretur vi nogensinde har kørt.


En klassisk bank i det vilde vesten.


Så er vi kommet til Grand Canyon. Vi bliver budt velkommen med dette sceneri ved solopgang.


Vandretur ad South Kaibab Trail til Cedar Ridge.


Stien går også henad en saddel med langt ned til begge sider.


I Grand Canyon tog vi også nogle Ranger ture. Her er Ranger Ron at uddanne en Junion Ranger.


Fru og hr. Svendsen på kanten.


Der er mange dyr i Grand Canyon, og mange skilte med fodring forbudt. Men denne chipmunk lever alligevel af, at ikke alle kan læse og forstå skiltet.


Og man skal ikke køre for stærkt. Disse store hjorte er ikke sjove at få på køleren.


Så forlader vi Grand Canyon med dette billede af solnedgangen.


En del af dagens tur var på Historic Route 66.


Route 66 går bl.a. igennem den californiske ørken. Det virker lidt mærkeligt at det er nødvendigt at opstille ˝adgang forbudt˝ skilte. Hvem i alverden skulle have interesse i at bevæge sig ind på denne øde grund, der kun består af ulidelig varme og blæst, trillende vindkoste, stikkende buske samt mus og slanger ?


Tilbage på Highway 40. Dette er et almindeligt syn: En kæmpe autocamper med familiens personbil på slæb - i færd med at blive overhalet af en 15 m lang lastbil.


Tilbage ved kysten og tid til en tur langs Stillehavet.


Denne far tog sin søn med til alt, inkl. at fange aftensmaden.


Dette er ikke Mikkel, men det er formodentlig den aktivitet han forstyrrer sine studier med. Billedet er taget oppe fra en Pier - det er nok sjældent man kan fange en surfer fra den vinkel.


På molen sad denne pelikan og ventede på at en lystfisker skulle fange en fisk der skulle kasserers.


Endnu et dyrebillede. På hovedgaden i San Luis Obispo sad denne papegøje og spiste håndtagene på cyklen. Den var ikke bundet til cyklen, så om den bare var ultra tam, eller stukket af hjemmefra var ikke til at se.


Uden for denne forretning havde man meget smart reserveret en "HUSBAND DROP-OFF AREA". Skiltet anmoder dog den travle husmor til "Please don't forget to pick him up as you leave". Thank you.


Turen på Highway One imellem Morro Bay og Carmel er endnu en Scenic Highway - her i aftensolen.


På stranden langs Highway One ligger sæler og søelefanter og slapper af. Og ligesom mange mennesker ved stranden vil de gerne have sol på bugen.


Sælerne har næsten menneskelige træk. Denne sæl ligger og klør sig, der er åbent en flue der driller.


Formen skal holdes ved lige.


Hanne er på plads til at nyde solnedadgangen på stranden i Carmel.


Og her er den så - solnedgangen.


Dagens udflugt var til Monterey Bay Aquarium.


Monterey Bay Aquarium var meget flot, men denne gang havde vi nok skruet forventningerne for højt, idet superlativet fantastisk kom ikke i brug.


Men disse havoddere er ikke til at stå for.


Vi landede kl. 6:00 om morgenen. Derefter stod den på brunch på The Duke med efterfølgende slentretur på stranden. Dette billede er taget 500 m. fra Mikkels lejlighed.


Og så var det tid til en lille formiddagslur.


Om eftermiddagen stod den på juleshopping, hvor intet blev købt. Under normale omstændigheder ville indkøbsposerne hobe sig op ved Hanne's fødder, men i år har vi behersket os, og investeret i oplevelser i stedet for. Dem kan man se lidt af ved siden af Hanne.


Fra Waikiki stranden kan man se toppen af vulkanen der grundlagde Hawaii. Vandreturen hedder Diamond Head trail og er meget nem, men giver en flot udsigt over det østlige O'ahu.


Hanne og Lasse på toppen - blandt mange andre !


På øen Maui. Første dag var en lang køretur langs den meget snørkelede østkyst til byen Hanu. Der var mange vandfald, bl.a. Wailua Falls.


På vej ad stien til Waimoku Fall passerer vi denne bambusskov. Lasse viser at det ikke er for sjov at han er gymnastiktræner.


Vandet ved den meget smukke Red Sand Beach (Queens Armchair) var ikke til at stå for - de skulle prøves..


Forplejning på en vejsnask. Fish Taco, Shrimp Taco, Kalua pork Taco eller Beef Taco.


Det forrygende vejr inviterer også til strandliv, men det bliver kun til et par timer for der er så meget der skal ses.


Mikkel og Camilla med det 3.000 m høje bjerg/vulkan Haleakala i baggrunden. Vi kørte op og så solopgangen - fantastisk, men vi var nu ikke de eneste der havde fået den ide. Selve toppen ligner et månelandskab - goldt, koldt og uvejsomt.


Der er ingen farlige dyr på Hawaii, men man skal tage sig i agt for faldende kokosnødder.


Så starter anden halvdel af vor tur jorden rundt. Vi er så tæt på den modsatte del af jorden som vi kan være. Starten er gået i Auckland og derefter kæmper vi os sydover.nøjagtig s


I Auckland havde de endnu ikke fået pillet al julepynten ned endnu. Julemanden må dog svede noget idet der var sommertemperaturer.


Vi så den forunderlige Kiwi fugl i denne dyrepark.


Forunderlig er også naturen hernede. Denne bakketop blev tilsyneladende holdt sammen af rødderne fra træet.


Og denne træstub var vært for en fin busk.


I dette vand bor der flere Kaskelothvaler, et af verdenens største dyr med en længde på op til 20 m og vægt op til 60 tons.


Og her var den - denne han havde endda et navn, Teriaki.


Teriaki er normalt neddykket i omkring 3 kvarter, og søger herefter til overfladen for tanke op med ilt, det tager 3-5 min.


Så er der tanket, og der dykkes igen.


På tur med en water taxi.


Vandretur i varieret terræn.


Der findes også andre transportmidler. Her en hjemmegjort knallert. Det er ikke sikkert at den ville blive indregistreret i Danmark.


Vi var til NZ mesterskaberne i fåreklipning. Fire kæmper imod hinanden i mange heat. Den der først har klippet 20 får går videre.


Her er det senere vinder, Richard Liddell, med en gennemsnitstid på 54 sek. for 20 barberede får.


Finn kommer ud af busken -


- og opdager at han er langt væk hjemmefra.


På sydvestkysten samler bølgerne energi helt fra Antarktis.


Så mødte vi de massive regnvejr ved Fox Glacier. Så hvis ikke smeltevandet kunne danne floder, så kunne regnvejret. Gletcherne i New Zealand er interessante fordi de rækker næsten ned i havet, startende fra omkring 3.000 m højde. Tæt på deres udmunding står den tempererede regnskov, så vegetation ændrer sig fluks på få kilometer.


Ved gletcherkanten mødte vi Ranger Bob som vi blev meget gode venner med.


Ranger Bob er meget hårdfør, så hvor vi andre var pakket ind i trøjer og regntøj, stod han bare der i skjorteærmer og lod som ingenting.


Det er blevet en daglig rutine at vandre på disse hængebroer.


Der er masser af Kodak moments på New Zealand.


Dette er den eneste Irske Sky-diver der er kommet forbi Gunns Camp, - så vidt man ved !


Så er det blevet tid til at indløse min 50-års fødselsgave fra Hanne og ungerne - en tur i svævefly. Det foregik på Omarama Airfield i New Zealand, hvor Verdensmesterskabet fandt sted i 2005. Min co-pilot var Clifford til højre. John til venstre udgjorde ground personnel, hvis opgave det bl.a. var at køre lufthavnsbussen til højre, og montere krogen på flyet. Clifford gennemgik sikkerhedsprocedurerne, bl.a. hvor nødudgangen var.


Her kommer det kraftværk af et fly der skal trække os op.


Og starten er gået.


Den sorte prik er Hanne der vinker.


Nu er begge fartøjer i luften.


Vi bliver trukket hen til bjergene hvor de varme opvinde (termikken) er. Heroppefra kan man i øvrigt se effekten af de cirkulære vandingsanlæg. Vi er i et område med sparsom nedbør, men rigeligt med vand der løber fra de nærliggende gletchere.


Så er det farvel til kraftværket, nu er vi på egen hånd og afhængig af de varme opvinde.


Dernede kom vi fra. De tre hvide bygninger er flyhangar er, og banen er lige bagved.


Ham selv - ganske tilfreds (hatten er et must, ellers får man brændt hovedskallen af)..


Så er vi ved at være oppe over de lokale bjerge på 1.200 meter.


Under os byen Twizel, i det fjerne Gletchersøen Lake Pukaki, og i det fjerne under skyerne Mt. Cook.


Så er vi oppe i 9.200 fod (ca. 3.000 meter).


Så er vi i max. højde 10.200 fod (omkring 3.400 meter), og over skyerne. Herfra er de nedad og tilbage til Omarama Airfield. Good job, well done !!!


Vi var i dag ved den mest fantastiske strand, Whareriki Beach, på nordvestsiden af sydøen.


På vej til stranden var der disse sandklitter på 15 meter.


Der var næsten alt. Masser af sand, perfekt badevand (omend lidt koldt), flotte klipper og sæler der gasede sig i solen.


Hanne fandt dette mos-uhyre i den temporerede regnskov.


Morgensol ved Lake Matheson.


Lake Matheson er blandt fotografer meget berømt da man kan tage nogle fantastiske billeder med Mount Cook spejlenede i søen. Men denne dag måtte jeg nøjes med skyer i søens krusninger.


Så blev det til en heli tur på Frantz Josef og Fox gletcheren.


Som så mange andre naturoplevelser, er det svært at gengive.


Der falder 25 meter sne om året der langsomt pakkes til is, og i løbet af 5 år driver ud af gletcheren. Spalterne her dannes hvor gletcheren ændre til en stejlere hældning.


Mirror Lake på den korte led.


Mirror Lake på den lange led. Desværre bliv spejlet bølget af en let brise.


Vandfald 1 ud af mange ved Milford Sound


Vandfald 2, 3 og 4 ud af mange ved Milford Sound


Super bregner i super New Zealand


Swirling Waterfall


Bungy part 1


Bungy part 2


Bungy part 3


Bungy part 4


Bungy part 5


Bungy part 6


Bungy part 7


Bungy part 8


Bungy part 9


Bungy part 10


Bungy part 11


Bungy part 12


Bungy part 13


Når man flytter i New Zealand tager man hele huset med, men at transportere et hus på en blokvogn på de smalle veje og broer i New Zealand er et større projekt. Mange er dog fristet til at flytte fra Christchurch til roligere egne af landet. I løbet af det første år efter jordskælvet er over 40.000 (ud af 350.000) flyttet fra Christchurch.


I alle Commonwealth lande er udendørs Bowling en stor sportsgren, specielt for de ældre. Bowlingkuglerne er konkave og skal trilles med passende hastighed på højkant. Spillet er en blanding imellem Curling og Petanque.


Kommer man til New Zealand kan det anbefales at køre forbi Omarama og se The Wrinkly Rams, Sheep Shearing Show (Fåreklipning). Det er mægtigt interessant at se hvad, hvordan og hvorfor de har 30 millioner får her.


En af de rigtig gode venner vi har fået på New Zealand er Speight's Gold Medal Ale.


Team Mullers Hut før opstigningen.


Mt. Cook på afstand.


Mt. Cook tæt på i aftensol.


Og her Mt. Cook rigtig tæt på fotograferet af Hanne fra en helikopter.


Hanne fik opfyldt sin hemmelige drøm om at prøve at Paraglide.


Hanne var glad og stolt da hun landede efter 45 minutters Paraglidning i op til 2½ km. højde.


Akaroa er en lille by der ligger på en halvø lidt sydøst for Christchurch. Halvøen er formet af to gamle vulkaner, hvilket landskabet ustandselig minder en om. Her kan man oppe fra "kraterkanten" se ned på byen og det hav som udfylder den nederste del af krateret. Byen/halvøen er ubeskrivelig flot*2. Havet er igen i blå og turkise nuancer.


Dette billede er så taget fra den "udvendige" side af halvøen/vulkanen. Her antager havet meget brune nuancer når det spejler sig i det regnfattige bjerg. Dette billede er så taget fra den "udvendige" side af halvøen/vulkanen. Her antager havet meget brune nuancer når det spejler sig i det regnfattige bjerg.


Svik svak, så er vi i Sydney. Regnvejsdagen i dag blev brugt til at se operaen fra vandsiden. I morgen skal vi se den indvendig, både med en rundtur, og med overværelse af operaen Turandot.


Så kom solen frem.


Op operaen kom til at ligne turistbrochurerne.


Også by night !!!


Habour Bridge tog sig også godt ud med natbelysning.


Hanoi og Hotel Hong Ngoc 2 er omdrejningspunktetne for de næste 14 dage i Vietnam.


At spise er en noget anderledes diciplin i Vietnam. Her er vi til middag i et privat hjem, hvor der bliver serveret på gulvet. Mange forskellige delikate retter, ofte med krydret med citrongræs og koriander - og på trods af de meget velsmagende. Maden indtages med pinde, hvilket vi er blevet ganske gode til, når blot skålen holdes helt op til munden.


Men det er noget af et problem for vores stive lemmer at krølle os sammen på gulvet så det ser helt naturligt ud.


Dette er morgenmaden, en velsmagende nudelsuppe (men igen med citrongræs og koriander). Det eneste vi fik og drikke til både aftensmad og morgenmad var risbrændevin.


Hanne og jeg var de eneste deltagere på vores jungletrek. Vi blev ledsaget af to guider, og som også fulgte os ved den private indkvartering langt ude på landet. Om aftenen optrådte de lokale med traditionel musik og dans. Mændene til højre udgør orkestet der er instrumenteret med en mandolin, en entrenget hjemmelavet violin, samt to grydelåg.


Til denne dans blev børnene kaldt ind for at banke takten.


Efter dansen blev den store krukke med pulimut hevet frem, og alle greb et strå for at suge i sig. Vi skulle naturligvis også prøve, og det var lidt stærkt hvilket formentlig var årsagen til vi ikke blev syge da alkoholen nok havde drægt alle bakterier. Børnene skulle også prøve, og jeg gætter på at de sov godt om natten. Da vi gik til ro og kvinder og børn var sendt hjem, tømte mændene resten af krukken.


Efter vort jungletrek var vi ude og sejle i et område de kaldte Ha Long på land. De var en masse små søer omvivet af kalkstensklipper. Når vi sejlede/roede var det af små naturlige kanaler under klipperne. Vi blev placeret o en robåd, hvor vor roer kunne ro båden med føderne, som hende på billedet her. Hun ville i øvrigt blot høre om vi ville have taget et billede, hvilket vi pænt takkede nej tak til.


Stedet hedder Trang An, og er meget besøgt af Vietnameserne. For hver 100 Vietnamesere kunne vi tælle 1 vesterlænding. Her er vi på vej ind i en af de underjordiske kanaler. Kanalerne var mellem 300 og 800 m lange.


Så er vi på tur i den rigtige Ha Long Bay. Vejret var noget imod os, så for at skrue os op på karakteren fantastisk, skulle der tilsættes noget imagination. Men hold da op, jeg kan godt forstå at det er på UNESCO's liste over verdens naturarv.


Desværre var vi ikke de eneste der havde opdaget Ha Long Bay. Der er over 200 turbåde der sejler med turister i området, og det skæmmer billedet lidt. Men Vietnameserne har forsøgt at regulere det meget, for at bevare denne guldgruppe af serværdighed. I området bor der også 3.000 fiskere, en del med deres egen fiskerbåd. Denne båd fanger blæksprutter ved at sænke glødepærer ned i vandet om natten, dette tiltrak dyrene, hvorefter man sænkede et fangstnet nedenunder, slukkede for lyset, og wupti så svømmede blæksprutterne lige i nettet.


Dette er en fiskerlandsby. De lever på havet, deres huse står på en flåde, og deres have er et lille bassin med ekstra opdræt af fisk.


Her et kik ind i deres hjem. Dette er både køkken, stue og soveværelse. Børnene leger rundt på de smalle flåder og gange, og meget tidligt lærer de at svømme. Skal de lege med deres fætter, ror storrsøster dem lige over vandet.


Vi ankom til en lidt større turistet flåde der indeholdt et fiskemuseum. Her var der opsat denne installation for de trængende turister. Hvor sagerne løb hen når man trak ud vil jeg helst ikke vide.


Og dagen efter besøgte vi denne fiskefarm, hvor man både fisker fra båden og dyrker fisk i bassinerne.


Her bodede farmens indbyggere - ikke meget plads til en familie.


Og det var ganske uforståeligt at man kan holde hund, der var endda to, på sådan en farm. Hvordan får de tilstrækkelig motion. Det eneste man vel kan konstatere er at årsagen til at hundene ikke er fede må tilskrives kosten, der formentlig er mager og sparsom - men alligevel tilstrækkelig.


Efterfølgende er der her nogle billeder fra gaderne i Bangkok. Her ved denne mur har en barber slået sig ned. Et spejl og en stol er hvad der skal til af inventar, og så har man en forretning kørende. Billedet er desværre lidt uskarpt, da det er taget igennem ruden fra en bil i fart.


Megen handel af fødevare foregår på gaden, og gerne ved rendestenen, der er mere plads end på fortovet og kørebanen. Det er både grøntsager, kød og som her fisk. Det er de flotteste eksemplar af en lakselignende fisk, der parteres og hugges ud i pandeklare stykker.


Alle der arbejder med el i Danmark vil formentlig slå korsets tegn over det spagetti lignende ledningsnet der hænger overalt i Hanoi. Og så har jeg slet ikke nævnt de æstetiske !


Dette er et billede af el-reparatørens butik. Her er alle former for gamle el-maskiner, hvorfra reservedele kan udtages og anvendes til reparation. Da jeg tog billedet var han ved at montere ny ledning i den grønne lampe på fortovet.


Topas Eco Lodge ligger på en bakketop med 360 graders udsigt til dalen 500 m nede. Den første bygning man kommer til er fælleshuset, hvor der er reception, bar og restaurant.


Huset har oprindeligt stået nede i dalen, og er nedtaget der, og genopført heroppe. Et meget flot hus.


Dette er vores bungalow, nr. 108. Alle bungalows ligger med en forrygende udsigt.


På Topas Eco Lodge grunden kører der ikke køretøjer, ingen gang deres elskede motorcykler. Derfor transporteres kufferter med en kærre fra bungalow ned til vejen.


Her, lidt på afstand, og i diset vejr, kan man se hovedhuset, samt skimte en række bungalows til venstre.


Ned af bjerget ligger terrasserne hvor de dyrker ris. Lige nu er de ved at klargøre jorden.


Vi blev inviteret hjem til en Red Dao familie. Søsteren, svigerinden og veninder fulgte med. I dette hus boede der 11 personer. Huset var stort, men indholdet var meget nøjsomt. Her var beskidt på den måde at der aldrig nogensinde havde været nogen form for rengøring. Vi har aldrig set noget så fattigt, og man skal nok 200 år tilbage i Danmark for at finde noget lignende. Der var ingen vinduer i huset, ingen møbler, ud over tre senge. Sengene stod på lerstampet gulv, og maden blev tilberedt ved et bål i huset. Vandet var en slange der var tilsluttet et vandløb, som løb konstant ned i en balje. Det overskydne vand løb ud på gulvet i et hjørne af huset. Der var dog el, og to elsparepærer, der næsten døde i det øvrige mørke. I hjørnet stod dog et fjernsyn.


De børn der endnu er for unge til at arbejde i marken, passer sig selv, hvis det ikke lige er skoletid. Og de ser ud til at hygge sig. Legetøj er ganske ukendt, men pinde i mange størrelser kan bruges. Det ser ud som om at første gang de møder noget materielt er omkring 12 års alderen, hvor de får deres første mobiltelefon.


Mødrene kan ikke kikke efter børnene, de har travlt med at følge turisterne i håb om at kunne sælge et broderi..


Dette er ikke en lade, det er en bolig !!!


Sådan så der ud indvendig. Vi blev inviteret på the af disse to mødre der var tvunget til at gå hjemme med deres spædbørn.


Dyrene hyggede sig bravt. Grisene løber frit rundt - de ved ikke at de ender i en nudelsuppe, ellers var de nok stukket af.


Bambus er meget anvendeligt, bl.a. til at transportere vand der her sendes ind i et vandrør via en gammel plastflaske. Direkte fra vandløbet ind i husholdningen. Deres maver er ikke sarte, og resten ordner risvinen.


Lige så rodet deres hus/gård ser ud, lige så velordnet er deres rismarker/terrasser. Endnu står de med ukrudt og venter på at blive pløjet og derefter tilsået.


Okserne nød at de endnu havde fri, snart skal de spændes for ploven..


Vi har mødt masser af okser, og ikke en eneste traktor. I dette bad er alle okser med blåt armbånd blevet kaldt op.


Her kommer fjerkræhandleren forbi. Det er tid at købe ællinger til opfedning.


Dette var en større kommuneskole vi kom forbi.


Og disse drenge ville meget gerne fotograferes af den mærkelige rødhårede mand.


Et af 'To Do' punkterne på Hanne's liste var besøg i et tempel. Det blev bl.a. til Ngoc Son templet der ligger i Hò Hoàn Kiêm sø i det centrale Hanoi.


Og inde i templet var der de sædvanlige figurer der passer på kongen/kejseren. Alle rummene havde en eller flere figurer at tilbede og disse var alle omgivet af et lille tårnbygget af kasser med røgelsespinde og Danish Butter Cookies ???


Lidt morgenstemning. Pigen står på gaden i sin silkepyjamas og køber en frisk ananas til morgenmad.


Vor stam bar/restaurant ligger 50 meter fra vor bungalow ved disse store kokospalmer. Skoven i baggrunden er junglen.


Om dagen hænger vi ud til en forfriskning, og om aftenen indtager vi oftest vores aftensmad her.


Det er både lækkert og billigt, fx disse grillede kæmperejer mit gemyse til 22 kr.


Stegte nudler til 13 kr.


Forårsruller til 12 kr.


Og dertil en forfriskende stor øl til 13 kr. - Jo man bliver ikke ruineret her.


Mellem os og junglen er der 100 m. Det betyder at der ikke er langt til de vilde dyr. Bl.a. bor der to forskellige abe familier meget tæt på os, og ofte kan de ikke enes - og det kan høres. Denne lille (ca. 35 cm lang) kamæleon lignende fyr hang pludselig over os da vi sad og spiste.


Højt til vejrs på elefant safari.


Elefantpasserne boede nøjsomt, men de kørte BMW (på øen er der en vej på i alt ca. 40 km.).


Kaotisk trafik = Kathmandu, det skyldes mange ting, bl.a. deres forhold til færdselsregler, men også på grund af vejenes beskaffenhed. Maks. 50 procent af vejen er dækket med asfalt, resten er grus og store huller.


Ligesom i Vietnam bliver meget mad her i Nepal også fremstillet i gadeniveau.


Her er den ældre husmor ved at tilberede morgenmad.


Mine støvler og strømper nyder at hvile sig i solen i frokostpausen.


Mulddyr står for al transport af varer til bjerglandsbyerne.


De gælder også høns. Disse er nok primært tiltænkt gryderne der skal fodre de mange trekkere der skal have aftensmad.


Denne flotte hane ser nu ud til at leve et godt og sundt liv. Der var masser af høns at passe på, og rigeligt med plads til at finde føde.


Blomstrende Rododendron skov.


Solopgang på bjerget Machhapuchhare, der betyder fiskehale. Bjerget står lidt alene og er med sine 6.993 meters højde meget synlig i Annapurnaområdet.


Annapurna gemte sig lidt i skyer. Annapurna har mange toppe over 7.000 meter, og den højeste er 8.091 meter, og er lidt bagved til venstre i billedet.


Dhaulagiri var med sine 8.167 meter dagens oplevelse.


Huslejeomkostningerne på dette postkontor er af begrænset omfang. Ligeledes er postkassen på væggen nem at overse.


Smil til fotografen.


Busserne er gerne fyldt tl bristepunktet, og kører næsten overalt, hvor der er noget der minder om en vej.


Så er det såtid. Fatter og okserne klargører jorden. Og mutter sår derefter


Bjergene står i kø, med Nilgiri (7.061 m) bagerst. Det er fantastisk at vandre blandt disse kæmper.


I Kathmandu er trafikken meget hektisk, og herude på landet kan der også opstå problemer som her hvor heste, okser, geder og mennesker mødes. Resultatet af denne trafikale knude blev at drengen måtte vende om og drive sine okser og geder tilbage til en vendeplads, så heste og vandrere kunne passere.


Hønsehandleren kom også forbi denne husmor.


Og denne dreng fik en høne at lege med indtil den skulle i gryden.


I et lille munkekloster sad disse tre unge munke og sang/læste sig igennem de hellige skrifter. Et noget anderledes liv i forhold til unge mennesker i Danmark.


Annapurna Panorama holdet april 2012. I baggrunden det uforglemmelige Dhaulagiri.


Rindende vand i huset er ikke standard. Så vask af tøj, krop og hår foregår i det fri under den kolde hane.


Ligeledes foregår opvasken udendørs under vandposten. Og børn og unge arbejder på lige fod med de voksne.


Denne unge mand transporterede en sæk korn på ryggen. Terrænet er meget stejlt, så det kræver nogle muskler og motorik. Læg mærke til at han går i et par ødelagte plasticsandaler, imens vi går i støvler der koster fire månedslønninger.


Her er en der er mere heldig at kunne ride i det stejle terræn, men hesten synes nu ikke det var sjovt, så den fik slag med pisken for at makke ret.


Alle hjælper til, også denne dreng i sin Armani T- shirt. Køerne skal på græs.


Her er en hel flok børn imellem 4 og 8 år ved at samle grønt til dyrene. Det er lidt hårdt at transportere ned af skrænterne.


Og sønnen hjælper mor med småstensproduktionen. Ja det er rigtigt, her sidder de og hugger de større sten ud i mindre stykker på ca. 3*3 cm. Anvendelsen af sten i 3*3 er ukendt, men der må jo være et marked for det.


Alle er i sving, her er de yngste med til at grave fundament.


Så er vi på den Iberiske halvø. Et nyt sprog skal beherskes, men et Cerveceria og Hamburgueseria kan man vel næsten gætte (øl og bøfsandwich)


Det er Europa League finale i aften. Hele Bilbao er spændt op til kamp.


De lokale har alle samme trøje på, i anledning af dagens Europa League finale så det er endnu nemmere at spotte turisterne.


Endelig tilbage i Europa til en velkendt morgenmad. En god kop kaffe, friskbagt brød med den rigtige skinke og ost.


I Bilbao vogtes kunstskattene af dyr.


Men denne blomsterhund kunne nu ikke gøre nogen fortræd.


Den kunne højst være dekorativ foran Guggenheim museet.


Lige siden jeg så billedet af dette byggeri for 15 år siden, har det været et stort ønske at se det live.


Og jeg blev ikke skuffet. Det er en fantastisk flot bygning - i min top 5. Kunsten indenfor er langt mere tvivlsom, men det fjerner ikke mig begejstring for museet.


Det er også forår i Bilbao, og ved Guggenheim ligger disse tulipaner.


Fra Bounty strande i sidste uge til snefyldte bjerge i Europa i denne uge - det skifter hurtigt !


Vi er i knap 2.000 meters højde i nationalparken Picos de Europa i de nordlige Spanien.


Vi gik efter kaffen på refugiet i baggrunden. Men desværre var det for tidligt på sæsonen, der var endnu ikke åbent.


På vor vandretur i nationalparken Picos de Europa tog vi gondolen op igennem skyerne og kom op i det højalpine område. Herr kom og gik skyerne som et knips, det var derfor vigtigt hele tiden at være ajour med kort og kompas.


I de Italienske byer findes der mange små torve, hvor der er fred og ro til en kop kaffe. Her er vi i Rom.


Og kikker man ind i nogle af de gårde man går forbi, kan man få dette flotte syn.


Der er kolosalle bygningsværker.


Og prangende monumenter.


Og selvfølgelig Peters kirken.


Og fine facader, installeret med de moderne brevsprækker.


I Firenze er der også mange flotte bygninger. Her er det Katedralen.


Og her den imponerende borg/bygning/slot Palazzo Vecchio.


Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben