Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Historier > Californien og omegn

Californien og omegn


Bay Bridge og San Francisco's skyline.


Min barndomsven fra Ramløse, Bjarne, tog imod os da vi kom til San Francisco. Og som da jeg besøgte ham for 27 år siden, så havde han igen sørget for superb indkvartering. Vi skylder Bjarne stort for al den hjælp han gav os i forbindelse med vort ophold i San Francisco.

En enkelt gang kunne vi få lov til at varte op, da vi inviterede til spisning og hyggeaften i "vores" lejlighed. Her ses familien Hansen, hvilket vil sige: Shari, Danese og Bjarne, samt en tilfreds fru Svendsen.


Vort billejemål endte med en Santa Fe, og det var meget tilfredsstillende. Masser af plads, godt udsyn, god fart og stabilitet. Det burde være gode forudsætninger for et venskab over 5.000 km. i det vestlige USA.

Her er Santa Fe parkeret foran den dobbelte garage ved vor ydmyge bolig.

Og her er der et par billeder af det indvendige. Morgenmad med udsigt til en lille sø, og en stue med en lille fladskærm. Der var mange kanaler på TV'et, men få man gad se på i mere end 5 minutter.

I USA er det obligatorisk at besøge et American Burger sted mindst en gang om ugen. Dette var et af de bedre i downtown San Francisco. Der var Burger, Fries, Heintz samt Coke og Miller.

Det er til at se hvorfor den hedder Golden Gate.

Billeder fra Alkatraz. De er ofte en udfordring at tage billeder med selvudløser. Her lykkedes det i to forsøg.

Sidste dag i San Francisco bliver brugt på at slikke sol og gå tur i omegnen. På billedet til højre ses vor ydmyge bolig i højre side af billedet.

Efter godt en uge i San Francisco er det tid at komme på farten. Første stop er Yosemite, hvor vi efter en køretur i dagsregn ankommer efter mørkets frembrud. Efter indkvartering var det tid til aftensmad. Og på vej tilbage fra aftensmad møder vi denne, næsten tamme, vaskebjørnsfamilie. De var ikke særlig sky, og kun da jeg kom til at gå imellem mor og børn hvæsede moren af mig.

Yosemite er et must see ! Her er så mange fantastiske natur scenerier at en uge slår ikke til. Her ses upper Yosemite falls hvor vi vandrede op - forbi vandfaldet og op på toppen til højre. En bestigning på 940 højdemeter lige op, og bagefter ned. Godt at holde formen lidt ved lige :o)

I Yosemite er det hele sammensat af vilde klipper af granit i oversize, vandfald, og natur så som kæmpe træer og masser af dyr.

Da det er vinter nu, er mange af vandrestierne til de høje udsigtspunkter lukket.  Til gengæld kan vi vandre i Yosemite Valley, der med sit smukke og frodige græstæppe og sine imponerende vandfald giver fine oplevelser. Vi nåede dog foruden turen til Yosemite Falls også at bestige Vernal Falls.

   

Vi var der !

En dame respekterede ikke dette hegn tidligere på året. Hun forcerede hegnet da hun skulle tage et billede af sin familie. Desværre tog hun et skridt for meget baglæns og faldt 100 meter ned.

Uge 46 

 

Et besøg blandt verdens største og ældste træer i Sequoia og Kings Canyon National Park. Træerne er ganske imponerende, og over 80 meter høje, med en omkreds ved roden på over 30 meter, og er mellem 1.500 og 2.300 år gamle. Til højre er træet General Grant presset ned i 480 x 775 pixel.

 
   

Nogle steder har fået genvalg i forhold til vor US-trip sidste år. Det gælder bl.a. denne Bedst Burger Bar i Lone Pine. Her foreviget om aftenen med en truck på vej forbi:

Her slikkes solskin i 23 graders varme i bunden af Death Valley. Sommerens fint erhvervede kulørte teint er forsvundet i takt med at vi er pakket ind i langærmet og langbenet tøj. Ved Ranger Stationen skal der købes adgang til Nationalparken, og skaffes kort. Nedenunder falder jeg endnu engang i svime over udsigterne ved Zabriskie Point.

Endnu engang i Las Vegas. Vi var her også sidste år - og det er stadig skørt, fantastisk, hektisk, ja noget helt specielt som bør opleves - og så hastigt videre til den mere "normale" verden.

Denne gang var vi indkvarteret i ren luksus på Aria Resort & Casino. Det var meget overvældende og langt over vores niveau, men en enkelt gang var det nu sjovt at lege hr. og fru Mangepenge.

Vor hjørnesuite lå på 35. etage med gang, stue, stort badeværelse og et fantastisk soveværelse. Badeværelse, stue og soveværelse havde vinduer fra gulv til loft. Dette giver en uovertruffen udsigt over Las Vegas samt bjergene i det fjerne. Eneste klagepunkt er at vi skulle gå 50 m. fra elevatoren, her kunne man godt have installeret et rullende fortov. De skal nævnes at suiten indeholdt en facilitet vi ikke havde prøvet før: Et toilet med varme i sædet og automatisk vask og tørring af den/de nederste kropsåbning/er.

Billedet ovenover viser aftensolen der går ned bag bjergene imens jeg læser New York Times i suitens sofa. Og nedenunder er udsigten fra dobbeltsengen næste morgen da dagen gryede.

Uge 47

 
   

Bryce Canyon er nu ikke en kløft, men et gigantisk ’amfiteater’, skabt ved erosion af det tyve millioner år gamle Colorado plateau. Erosionen har blotlagt nogle helt unikke op til 60 meter høje og spinkle ’hoodoos’ som de spidse klipper hedde. Disse tilfældigt arrangerede hoodoos, i hele farvepalettens cremede, orange og røde nuancer, har skabt det mest forunderlige landskab at vandre i. Vi vandrede the Queens/Navara Loop trail en lille tur på 6 km. ned op op af canyon'en.



Efter mere end en måned med helvedesild er det endelig ved at klinge ud. Fra at være en konstant og næsten ulidelig smerte er de nu bare en irriterende prikken i venstre ben. Over 200 piller skulle der til at gøre mig bare en smule medgørlig i perioden. Tak til alle der holdt mig ud.
Efterskrift: Her 7 uger efter er det stadig en irriterende prikken - det tager godt nok langt tid at komme af med !

 

Det er en travl tid. Der bliver taget imellem 50 og 100 billeder dagligt. Derefter skal de ses igennem, og nogle sorteres. Få er heldige at blive vist her på siden.

Billederne heromkring er fra vort besøg i Grand Staircase-Escalante National Monument, hvor vi bl.a. vandrede til Calf Creek Falls. Undervejs mødte vi dette rygende uhyre.

Udover uhyret findes der også mange andre vilde dyr, fx mountain lions. Efter at have set nedenstående spor havde Hanne ikke et roligt øjeblik før vi var tilbage i bilen. Det hjalp dog lidt da det efterhånden viste sig at vi ikke var de eneste mennesker i området.

 
   

Så er vi i rigtig Cowboy land. Disse fire cowboys og deres hunde var igang med at drive denne flok køer og tyre hjem. Så måtte trafikken vige et øjeblik.

   

Og så er vi på besøg i Arches National Park. Oven- og nedenfor er Finn foreviget ved Delicate Arch. Hanne fik et Déjà vu (en vis knibende fornemmelse i maven som også indfandt sig på vandreturen i Pyrenæerne) da hun gik på denne en meter brede sti med 50 meter afgrund lige ude til venstre.
Og endelig er det lykkelige globetrotterpar foreviget ved Double Arch. Denne Nationalpark kan som alle de øvrige parker vi har været igennem anbefales på det kraftigste.

 
 

 

Og så blev det Thanksgiving. Vi spiste den traditionelle middag på the Sunset Grill in Moab, Utah. Meget velsmagende omend vi nok hellere vil have and og flæskesteg.

Portionerne var som sædvanlig rigelige, og vi måtte begge give op inden tallerkenen var tom.

 

Disse broer findes mange steder i Utah med de mest berømte i Arches National Park. For ikke at forveksle parkerne kalder man broerne Bridges i parken Natural Bridges National Monument. Her er Owachomo Bridge, stadig meget flot og spektakulær.

Uge 48 


I Grand Canyon foregår meget på kanten (the rim). Der kan være trængsel og det kan forcere mange til at gøre noget dumt.

I år der døde 8 i Grand Canyon ved ikke at have fulgt forskrifterne, fx vandre uden den fornødne oppakning (fx vand og kort) eller gå for tæt på kanten. Grand Canyon er en levende organisme - der brækker dagligt klippestykker af da vand og temperaturer arbejder dag og nat.

Stedet appellerer også til postkortskrivning, og denne chipmunk tjekker om Hanne har efterladt lidt mad på bænken. Selvom den ser sød ud er det det dyr der forårsager flest skader på mennesker her, da folk stikker hånden frem for at fodre eller kæle den, og så bider den. Og dens bid indeholder alskens ubehagelige bakterier m.m., fx rabies.

Jeg har nok trykket 500 gange på mit kamera i de tre dage vi har været her, men det er virkelig svært med mit lille lommekamera at få et ordentlig skud i kassen.
Hanne har bevilget en mindre opgradering, så i løbet af en måneds tid skulle kvaliteten blive forøget en smule.


Ude på landet er det meget svært at få rigtig kaffe. De tynde sjask som de fleste Amerikanerne drikker kan ikke bruges, så hellere undvære ! Og at der står Cafe på facaden betyder ikke at de serverer "europæisk" kaffe, - det betyder blot at de sælger mørkebrunt vand.
Efterhånden strækker vi os langt for at få en rigtig kop kaffe, - og vi kører gerne en ekstra omvej. I dette tilfælde passerede vi et sted der kaldte sig Cafe i byen Needles. Vi gik ind og spurgte om de havde rigtig kaffe, hvilket de beklagede, men den meget hjælpsomme ekspeditrice mente at kunne huske at der var åbnet en coffeshop længere nede af vejen. Og efter at have kørt rundt i et kvarters tid fandt vi ovenstående lille shop som konen havde fået lov til at åbne i gavlen af mandens autoværksted. Kaffen var fantastisk - og meget sjælden på disse kanter !

 

I går var jeg både heldig og uheldig med vores lejebiler.

Da vi ankommer til hotellets parkeringsplads vælger jeg af ukendt årsag at parkere væk fra hotelbygningen. Det var et godt valg, idet en solid ørkenstorm blæser ind over Barstow. Der er ikke mange høje huse til at skærme for vinden, så den flår denne kæmpe gren af træet og molestrerer et par biler lige der hvor jeg ville have parkeret (det hvide som blitzen har fanget er sand og støvkorn fra ørkenen).

Den uheldige afdeling er ikke helt afklaret, men min postmester i Danmark har videresendt papirer der tyder på at jeg har fået en bøde for en indtil nu ukendt færdselsforseelse i Italien i først i august måned :o( 

På besøg hos Nathan og Hannah, samt Hannah's forældre. Efter en lækker søndagsfrokost hos Torsten og Eva stod den på vinsmagning i området. Inden for en radius af 5 km. er der over 25 vingårde - igen en af Californiens fortræffeligheder !

Her i San Luis Obispo er konkurrencen om årets juleudsmykning gået i gang, og familien Thompson er blandt favoritterne:

Uge 49 

 
Hanne er meget begejstret for at alting er større i USA. Her er det en "almindelig" Cornetto der i staterne indeholder næsten en ¼ l is.

Der er ikke noget at sige til at nogle kæmper med vægten - og nogle er ikke Hanne !

 

Vi boede hos Nathan og Hannah i fem dage - superhyggeligt.

Her fik vi også årets første julekort - Det unge par foreviget ved deres bryllup i juni måned.

Nathan boede som DIS studerende hos os i 8 måneder i 2003-2004 - som tiden løber.

 

Hvor mærkeligt den end lyder, så begynder det at blive hverdag herovre, dog er der ikke forskel på ugedagene.

Normalt står vi op imellem kl. 7:00 og 8:30 - alt efter dagens program. Hvis ikke der er breakfast inkl. i vores hotel, så spiser vi yoghurt med morgenknas. Derefter holder vi ind ved en Starbucks for at få en "rigtig" kop kaffe på vej til dagens udflugt. Heldigvis er der tapetseret med Starbucks i Californien - i modsætning til de øvrige stater vi har været igennem.

Frokost er ofte meget diskret - et stykke frugt eller en Müesli bar.

Restaurantbesøg hver aften er dyrt, og i længden også kedeligt. Så mindst hver anden aften spiser vi hjemme på hotellet, hvor vi så har købt delikatesser i et supermarked.
Og det kan faktisk være ganske godt. Fx var vi i går i et meget velassorteret mexicansk supermarked og købte en god gang aftensmad til to personer for 15 $.

 

Uge 50 

Turen blev af familiære omstændigheder omdirigeret til Danmark i en uges tid, og blev genoptaget på Hawaii.

Ekstrabilleder

I SF besøger vi min barndomsven Bjarne. Han bor nu i Sausalito, og her ses udsigten fra familiens stuevindue. Bay Bridge i midten og downtown SF til højre.


På besøg i Muir Woods Nationak Park, her møder vi de første af formentlig mange Redwood træer.


Her støtter jeg et par ældre redwood træer.


Besøg på Alkatraz indebærer også en sejltur i San Francisco Bay med Golden Gate i baggrunden.


San Francisco er bygget på 7 høje, her er jeg næsten kommet op på en af dem.


Vi er i surfing San Francisco - og det er surfing hele året !


Byens største og billigste attraktion er kabelsporvognene. 14 $ for en dagsbillet, og det er det hele værd for os der kommer fra det flade Danmark.


Endnu en stejl gade med synet af Transamerica Pyramid i det fjerne. Transamerica Pyramid er sammen med Golden Gate og Bay Bridge de markante kendetegn for San Francisco.


I San Francisco mødte vi denne fantastiske trommeslager der havde fået stjålet sit trommesæt så han måtte konfigurere et nyt med de forhåndenværende materialer, og det lød ganske godt.


I Yosemite var vi på guidet tour med Ranger Ben. En noget selvhøjtidelig Ranger der fortalte udvalgte historier fra parken, bl.a. om de gamle træer (over 2.000 år gamle) der vokser her.


På vore vandreture i Europa, inkl. Madeira møder vi meget sjældent dyr. Men her i USA har vi mødt dem overalt. Disse to bukke stor og prøvede kræfter 10 meter fra os, og lod sig kun forstyrre fordi vi stoppede op for at fotografere.


I USA er der Chipmunks overalt.


Og jeg har aldrig været så tæt på en vaskebjørn, der her tiggede mad. Overalt var der advarsler imod at fodre dyrene, idet man havde erfaret at disse dyr fik livsstilssygdomme der ligner menneskets, bl.a. på grund af forhøjet kolesterol.


Toppen af Yosemite Falls er en af de vandreture vi fog for at holde formen ved lige.skulle bestiges.


En 5 timers gåtur på 16 km, opad og opad 940 m., samt nedad og nedad 940 m. Det startede i solskin og 17 grader.


Her kan man se at der lige har været plads til en sti imellem de stejle klippevægge.


Her er Hanne kommet til den første top, men der er stadig 150 højdemeter at gå til den rigtige top.


På den sidste del af turen til toppen bliver det rigtigt koldt.


I Yosemite er der nogle meget berømte klipper/bjergvægge, her er det Half Dome i aftensol.


Og her den legendariske bjergvæg: El Capitan. En forstørrelse af billedet viser at der faktisk er en klatrer midt på klippen.


I det sydlige Californien kørte vi igennem landbrugsland, hvor der dyrkedes citrusfrugter, oliven og vin. Og på de store stepper gik meget saftige bøffer. Prisen på en pose appelsiner var ganske overkommelig.


Det var også cowboy land, og rundt omkring stod minder fra dengang John Wayne var dreng.


Her et billede af det gamle hotel i Lone Pine.


Og her vort foretrukne spisested i Lone Pine. I dette lokale har alle filmstjernerne også spist i forbindelse med optagelser af diverse western film.


Så er det ind igennem Death Valley.


Endnu engang med fantastiske scenerier.


I bunden er det tid til en middagslur.


Derefter er det indkvartering på Aria Hotel & Casino i LAs Vegas.


Med morgenknas på sengen.


Og et karbad og morgen TV bagefter.


Dette var næsten den største serværdighed: Et toilet med varme i sædet og automatisk vask og tørring af den/de nederste kropsåbning/er.


Las Vegas indeholder så meget spræl at man bliver helt forpustet, bl.a. dette springvand der var koreograferet i fire dimensioner – musik, nord og syd, øst og vest samt oppe eller nede.


En af dagene blev brugt i et Outlet center, og der var flere gevinster - faktisk så mange at Hanne her hviler ud efter en hektisk tilbuds jagt.


I USA er der rabat til de soldater der tjener landet. Det må give dem selvtillid at vide at der back home er opbakning.


Denne hoodoos i Bryce Canyon hedder Thors Hammer. Det er til at se hvorfor !


Vi bliver konstant betaget af naturen på vor tur jorden rundt. Man løber tør for superlativer. Her er det en serie hoodoos i Bryce Canyon.


En af mange røde klipper foreviget på dette og efterfølgende billeder. Dette er taget i Calf Creek Falls.


Kodachrome Basin State Park.


Kodachrome Basin State Park.


Kodachrome Basin State Park. Her er der langt ned til tre sider.


Kodachrome Basin State Park.


Capitol Reef National Park.


Støvlerne skal snøres ordentligt inden vandreturen i Arches National Park.


Delicate Arch set igennem en lillebror.


Turret Arch.


Køreturene imellem alle disse røde sten er også et forrygende bombardement af sanseindtryk. Utah Scenic Byway 12 og Highway 24 Scenic Byway er den flotteste køretur vi nogensinde har kørt.


En klassisk bank i det vilde vesten.


Så er vi kommet til Grand Canyon. Vi bliver budt velkommen med dette sceneri ved solopgang.


Vandretur ad South Kaibab Trail til Cedar Ridge.


Stien går også henad en saddel med langt ned til begge sider.


I Grand Canyon tog vi også nogle Ranger ture. Her er Ranger Ron at uddanne en Junion Ranger.


Fru og hr. Svendsen på kanten.


Der er mange dyr i Grand Canyon, og mange skilte med fodring forbudt. Men denne chipmunk lever alligevel af, at ikke alle kan læse og forstå skiltet.


Og man skal ikke køre for stærkt. Disse store hjorte er ikke sjove at få på køleren.


Så forlader vi Grand Canyon med dette billede af solnedgangen.


En del af dagens tur var på Historic Route 66.


Route 66 går bl.a. igennem den californiske ørken. Det virker lidt mærkeligt at det er nødvendigt at opstille ˝adgang forbudt˝ skilte. Hvem i alverden skulle have interesse i at bevæge sig ind på denne øde grund, der kun består af ulidelig varme og blæst, trillende vindkoste, stikkende buske samt mus og slanger ?


Tilbage på Highway 40. Dette er et almindeligt syn: En kæmpe autocamper med familiens personbil på slæb - i færd med at blive overhalet af en 15 m lang lastbil.


Tilbage ved kysten og tid til en tur langs Stillehavet.


Denne far tog sin søn med til alt, inkl. at fange aftensmaden.


Dette er ikke Mikkel, men det er formodentlig den aktivitet han forstyrrer sine studier med. Billedet er taget oppe fra en Pier - det er nok sjældent man kan fange en surfer fra den vinkel.


På molen sad denne pelikan og ventede på at en lystfisker skulle fange en fisk der skulle kasserers.


Endnu et dyrebillede. På hovedgaden i San Luis Obispo sad denne papegøje og spiste håndtagene på cyklen. Den var ikke bundet til cyklen, så om den bare var ultra tam, eller stukket af hjemmefra var ikke til at se.


Uden for denne forretning havde man meget smart reserveret en "HUSBAND DROP-OFF AREA". Skiltet anmoder dog den travle husmor til "Please don't forget to pick him up as you leave". Thank you.


Turen på Highway One imellem Morro Bay og Carmel er endnu en Scenic Highway - her i aftensolen.


På stranden langs Highway One ligger sæler og søelefanter og slapper af. Og ligesom mange mennesker ved stranden vil de gerne have sol på bugen.


Sælerne har næsten menneskelige træk. Denne sæl ligger og klør sig, der er åbent en flue der driller.


Formen skal holdes ved lige.


Hanne er på plads til at nyde solnedadgangen på stranden i Carmel.


Og her er den så - solnedgangen.


Dagens udflugt var til Monterey Bay Aquarium.


Monterey Bay Aquarium var meget flot, men denne gang havde vi nok skruet forventningerne for højt, idet superlativet fantastisk kom ikke i brug.


Men disse havoddere er ikke til at stå for.


Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben