Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Historier > Den Iberiske halvø

Den Iberiske halvø

► Tryk på dette link for at bladre til seneste uge.

Uge 18

Øjjj det er koldt. Vi forlod Bangkok med 39° og landede i Madrid lejede en Audi A3 og kørte nordpå til første overnatning, hvor der kun var 7° - velkommen til det europæiske forår. På bjergene omkring os lå der sne !


Vi er nu kørt til byen , men først og fremmest en by midt i Rioja distriktet. Meget har vi savnet på vores tur - det vidste vi, så derfor hilser vi det meget velkomment at vi nu efter tre måneder igen kan nyde god rødvin. I Nepal og Thailand har vi stiftet kendskab med buddhisme, - en af de mere sympatiske religioner/filosofier, men helt tilslutte mig buddhisme kan vi nu ikke da det ville bl.a. betyde fravalg af rødvin. Tre måneders adskillelse har lært os at det er livet for kort til.

På billedet til venstre har jeg foreviget mig selv med et glas fra den lokale tapasbar.

Tiil højre et billede af en af de mange storke der er her i Nordspanien. De bygger rede på næsten hvad som helst. Står man her i byen Nájera og kikker op kan man ikke undgå at få øje på mindst 3 storkepar.

På turen har Hanne været billig i frisørregninger, men nu gik den ikke længere. Heldigvis var det tid ved frisør Paluquera i Nájera. Hanne blev betjent af Senora Caballero imens den mandlige frisørelev havde pause.

Tilbage i Europa igen - hjem til det gode brød. Vi har virkelig savnet det friske nybagte bagerbrød. Til højre en salat med gedeost - en ren nydelse, efter mange måneder uden salat og ost. De har selvfølgelig været godt og spændende at spise alskens forskellige specialiteter fra andre verdensdele, fx Tom Yam Gong, Krydret Thai Kylling, Dahl Baat, Spring Rolls, Nudel Suppe, Fried Rice, Burgers m.m., men det er også rart at vende hjem til Europæiske klassikkere.

Uge 19


Vi har i dag vandret et lille stykke af Caminoen - Pilgrimsruten til Santiago de Compostela. Det er en anderledes vandring i forhold til det vi er vant til, og hvis jeg må sige det, meget mere kedelig og ikke halvt så spektakulær som vore Topas vandringer. Men vinstokke er jo altid pæne, og vidner om at der er et godt glas i vente om aftenen.
Læs evt. bonusinfo om Pilgrimsvandring og Santiago de Compostela nederst.

Så simpelt kan det gøres - og velsmagende med de fineste råvarer. Denne bar havde to ting på menukortet, jamon iberico (Sortfods skinke) og ost, dertil blev der serveret nybagt brød. Det eneste vi skulle tage stilling til var om osten skulle være let- eller vellagret. Restauranten var fyldt med lokale indbyggere, og det forstås - det smagte pragtfuldt.


Guggenheim Museet i Bilbao er i top 5 over bygninger vi har set på vor tur - Helt vild flot. Museet er bygget på en grund langs Nervion-floden i den gamle industrielle bydel i hjertet af byen. Bygningen er sammensat og bygget af figurer af sten, glas og titanium. Bygningen er et af de mest beundrede værker af moderne arkitektur - afgjort en rejse værd, tillige med byen Bilbao.

Vort næste punkt på turen er Santillana del Mar – der flere gange blevet kåret som Spaniens smukkeste landsby. Vi nu ikke så sikre på at den titel er retvisende, men vejret kan vi ikke klage over. Fra Thailand er vi blevet vant til det varme vejr, så det er rart med temperaturer over 30°. Da vi i dag sad og nød solen, udsigten og livet tænkte jeg for første gang, at nu er jeg ikke på jordomrejse, nej dette er ren ferie ! Der skal nu også vandres, og igen går vi et stykke af Caminoen, denne gang en knap så befærdet rute mere nord på. Læs evt. bonusinfo om Pilgrimsvandring og Santiago de Compostela nederst.

Efter fine sommertemperaturer oplever vi nu et tempereret kystklima, med lavthængende skyer. Heldigvis kan man i nationalparken Picos de Europa tage en gondol op over skyerne og nyde den fine sommer i sneen. Den sorte klat i skyen er gondolen på vej op og til venstre står jeg og er næsten parat til at træde ud på skyerne.

Vi har nu været igennem en hel sæson uden ski under fødderne, så det var da rart at se at sne stadig eksisterer i Europa. Her ligger den midt i maj i knap 2.000 meters højde.

Uge 20


Vi snuppede tre mindre etaper på Caminoen, herunder finalen til Katedralen i Santiago de Compostela - et potent bygningsværk der oser af historier. Vi fejrer ankomsten med rødvin og ostemadder (tapas). Læs evt. bonusinfo om Pilgrimsvandring og Santiago de Compostela nederst.



I de Compostela sker der pudsige ting. Hanne bliver taget på brystet af en skygge, og jeg mærker pludselig et knips på min ene balle.

Vi ser nogle sjove optrin på vor tur. Ovenstående far og mor besøger deres præstesøn (knægten i midten) i Santiago. De (mor) bliver enige om en kop kaffe og sætter sig på fortovscafeen. Faren til højre kæmper lidt med varmen, men indkasserer straks en skideballe fra mor. Da han i anden omgang antyder en vis utilfredshed med solen, bliver han fluks udstyret med et indkøbsnet på hovedet. Mors dreng, præsten, sidder og lader som ingenting, han er også vant til at parere ordrer fra MOR.

Til venstre et gensyn med kirken Serra de St. Luzia der ligger meget flot på en høj 200 m over Viana do Castelo.

 

Tidligere har vi været på jordomrejse, og for nogle dage siden var det ren ferie, og nu er vi på kærlighedsferie.

Vor første ferie sammen var sidst i august i 1985 og gik til den charmerende by Viana do Castelo i det nordlige Portugal. Vi har mange gode minder derfra, og netop på selvsamme sted som billedet til venstre er taget, friede jeg til Hanne. Nu ligger der en cafe, men i gamle dage var det bare en kajkant.

Billedet nedenunder er en rekonstruktion af hvordan der så ud den gang på kajen i Viana do Castelo.

Og så kan man godt tørre øjnene igen, det var nok i den sentimentale afdeling.

Man kan godt se at den økonomiske nedtur har sat sine spor i Spanien og Portugal. Mange huse står tomme, og nogle er faldet samme i mangel af økonomi til vedligeholdelse. På  barer og gadehjørner sidder mange arbejdsløse mænd og får tiden til at gå. Og så er der alligevel meget velordnet. Når der snakkes krise og fattigdom her i Europa er målestoksforholdet et helt andet end i Østen.

 

På billedet, Hanne og den Audi A3 vi har lejet igennem Avis i 17 dage for 3.300 kr. Den kører som en drøm med en fabelagtig vejbeliggenhed.

Jeg har tidligere vist et billede en af stork, men på dette kirketårn var der trængsel, i alt seks rugende storkepar havde indrettet sig.

Uge 21

 

Vi har set meget gøgl på vor tur rundt i verden, men denne stille streetperformance er klart den hidtil bedste. Sted: Operapladsen i Madrid.


Det er en hemmelighed hvordan opsætningen er konstrueret, derfor dette kæmpe dynebetræk omkring når de skal have pause. Ingen får stativet at se, det bliver i posen.

Madrid er en flot by. Man bliver hele tiden konfronteret med historisk storhed og sydlandsk atmosfære. Der er mange små gader at fare vild i, og små pladser hvor man kan sidde og nyde hvad den lokale bar tilbyder. Og så er der selvfølgelig også store pompøse bygninger og pladser der vidner om en storby med en væsentlig indflydelse på Spaniens og verdenens historie.


Der er butiksfacader i mange stilarter, ovenfor en hightech børnebutik med separat dør til den primære kundegruppe.


En butiksfacade der henvender sig til det mere modne mandlige publikum.


Bonusinfo om pilgrimme og Santiago de Compostela

120.000 pilgrimme vandrer hvert år til den hellige by Santiago de Compostela i det nordlige Spanien.

Årsagen til denne pilgrimsvandring findes i krypten under højalteret. Det er en lille dekoreret sølvkiste med de jordiske rester af Sankt Jakob (hævdes det). Hvis ikke denne skat fandtes her var der heller ikke nogen katedral her og ingen by med navnet Santiago de Compostela. Ifølge Bibelen blev apostlen Jakob halshugget af kong Herodes i år 44. Hvad der blev af hans jordiske rester, blev glemt indtil en dag i 813, da en ”åbenbaring” førte til fundet af Jakobs formodede rester nær det, der siden blev til Santiago de Compostela.

Fundet kom meget belejligt, for på den tid var store dele af Den Iberiske Halvø overtaget af muslimer, også kendt som maurerne, og Sankt Jakob blev nu brugt som redskab i kampen mod maurerne. Med jævne mellemrum åbenbarede Santiago sig for de kristne spaniere, som han hjalp i kampen. I et vigtigt slag skal han endda personligt have gjort det af med titusindvis af maurere.

Efter fundet af Sankt Jakobs rester opførtes den kæmpemæssige katedral i det 11. og 12. århundrede. I 1189 udnævnte paven Santiago de Compostela til hellig by på linje med Jerusalem og Rom. Det var vigtigt for kirken at fastholde halvøen som kristen, og de mange pilgrimme, som i de følgende 300 år vandrede til Santiago fra alle dele af Spanien og de omkringliggende lande, fungerede som en del af bolværket mod muslimsk indflydelse.

Pilgrimsfærden var populær i Middelalderen, da en halv million mennesker årligt tilbagelagde turen. Også fra Danmark kom der pilgrimme. Typisk foregik rejsen med skib fra Ribe til La Coruña på den spanske nordkyst, hvorfra der er mindre end 100 km at gå. Formålet med turen var at opnå syndsforladelse og få afkortet opholdet i skærsilden på egne eller andres vegne. Det var nemlig ikke ualmindeligt, at rigmænd betalte fattige troende for at gå den lange tur og få tilgivelse på deres vegne. En helt acceptabel fremgangsmåde på linje med at betale aflad.

Når pilgrimmene ankom til katedralen, gik de op til det kæmpemæssige barokke højalter og omfavnede statuen af Sankt Jakob. Og derefter ned i krypten for at bede ved hans sarkofag. Det er ritualer, som stadig følges af mange pilgrimme, der kommer til Santiago, om end endnu flere synes at flokkes ved pilgrimskontoret bag katedralen i Rua do Vilar. Her får man nemlig sit ”compostela”, beviset på, at man har fuldført vejen til Santiago. Mange af de moderne pilgrimme har andre end de traditionelt religiøse grunde til vandringen.

Uanset hvordan de er kommet til Santiago de Compostela, ender de fleste turister i katedralen, hvor der dagen igennem afholdes messer på forskellige sprog i de mange små kapeller bag højalteret. Ikke færre end 18 kapeller er der. Men højdepunktet er pilgrimsmessen i hovedskibet hver dag klokken 12.

Størst er oplevelsen, når katedralens gigantiske røgelseskar, efter sigende verdens største, er i brug. Otte mænd svinger røgelseskarret, der farer rundt under loftet med op til 68 km/t. I de hellige år (sidste gang var 2010) kommer særligt mange pilgrimme. I de år er røgelseskarret i brug dagligt, øvrige år er det kun i forbindelse med særlige højtider.

På taget af katedralen ved Pjalternes Kors (Cruz dos Farrapos) udførte Middelalderens pilgrimme en rituel afbrænding af det tøj, som de havde haft på under deres månedlange vandringer. Det var del af den åndelige renselse, men man kan godt forestille sig, at det også har været en effektiv måde at slippe af med det utøj, som de havde samlet op undervejs.

Nutidens pilgrimme brænder ikke tøjet, men får sig snarere et varmt bad, måske på et af de bedre hoteller som Parador, der ligger klos op ad katedralen. Det er med tiden blevet mere almindeligt, at pilgrimme vælger et luksuriøst hotel efter flere uger under primitive forhold. Derfor kan man i Santiago de Compostela opleve svedige og støvede pilgrimme stampe deres slidte vandrestøvler af på femstjernede hotellers polerede marmorgulve.

Katedralen er byens hjerte og sjæl, og Santiagos absolutte centrum er pladsen foran katedralens hovedindgang, Praza do Obradoiro, i sig selv et studie i stilarter. På den ene side katedralens enorme, barokke facade og overfor byens rådhus i en stor, ny, klassicistisk bygning. På de modstående sider ligger henholdsvis det tidligere pilgrimshospital, nu hotel, i renæssancestil og en tidlig gotisk bygning, Colegio de san Jerónimo, der er del af byens universitet. Netop universitetet er en anden væsentlig faktor i byens liv, og mange af de karakterfulde bygninger, der omgiver katedralen, er enten klostre, universitetsbygninger eller begge dele.

Det er en fornøjelse at gå i de snævre, bilfrie gader i det gamle centrum. Og fra en bænk eller caféstol kan man studere flere forskellige gangarter end formentlig noget andet sted i verden. Rappe trin på spanske stiletter, faste skridt i blankpudsede sko med lædersåler, sjokkende skridt i fornuftige turistsandaler samt alle pilgrimsvarianterne: dem, der halter til venstre; dem, der halter til højre; dem, der har opgivet at løfte fødderne; og så alle dem, der ikke kan slippe den fremadstræbende rytme, som de har tillagt sig gennem uger eller måneder.

Ekstrabilleder

Så er vi på den Iberiske halvø. Et nyt sprog skal beherskes, men et Cerveceria og Hamburgueseria kan man vel næsten gætte (øl og bøfsandwich)


Det er Europa League finale i aften. Hele Bilbao er spændt op til kamp.


De lokale har alle samme trøje på, i anledning af dagens Europa League finale så det er endnu nemmere at spotte turisterne.


Endelig tilbage i Europa til en velkendt morgenmad. En god kop kaffe, friskbagt brød med den rigtige skinke og ost.


I Bilbao vogtes kunstskattene af dyr.


Men denne blomsterhund kunne nu ikke gøre nogen fortræd.


Den kunne højst være dekorativ foran Guggenheim museet.


Lige siden jeg så billedet af dette byggeri for 15 år siden, har det været et stort ønske at se det live.


Og jeg blev ikke skuffet. Det er en fantastisk flot bygning - i min top 5. Kunsten indenfor er langt mere tvivlsom, men det fjerner ikke mig begejstring for museet.


Det er også forår i Bilbao, og ved Guggenheim ligger disse tulipaner.


Fra Bounty strande i sidste uge til snefyldte bjerge i Europa i denne uge - det skifter hurtigt !


Vi er i knap 2.000 meters højde i nationalparken Picos de Europa i de nordlige Spanien.


Vi gik efter kaffen på refugiet i baggrunden. Men desværre var det for tidligt på sæsonen, der var endnu ikke åbent.


På vor vandretur i nationalparken Picos de Europa tog vi gondolen op igennem skyerne og kom op i det højalpine område. Herr kom og gik skyerne som et knips, det var derfor vigtigt hele tiden at være ajour med kort og kompas.


I de Italienske byer findes der mange små torve, hvor der er fred og ro til en kop kaffe. Her er vi i Rom.


Og kikker man ind i nogle af de gårde man går forbi, kan man få dette flotte syn.


Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben