Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Historier > Dolomitterne m.m. - juli

Dolomitterne m.m. - juli

Uge 27

03-07-2011:
Så er vi landet i byen Claut, og har overstået den første vandredag i Dolomitterne. Det har været fantastisk smukt, med en anden type bjerge end vi ellers har vandret i. Dagens billede er af den gamle sæterbonde Filipino, der snakker som et vandfald, er stærk som en okse, og kun er iklædt et par gamle lærredsbukser, der visse steder bliver holdt oppe af en livrem, men andre steder afslører at han er en mand fra før underbuksernes tid. Her hjælper han sin bror med høtyven, en diciplin der vist er udgået i Danmark (lige med undtagelse af bonderøven). 

Men inden det kom så langt, faldt vores humør et par grader. Vi havde netop trådt ind i vores udemærkede italienske værelse, da vores nye lejer Morten, der netop var flyttet ind, ringede og fortalte at kælderen stod under 10 cm. vand. - Øv, øv, øv ! - I skrivende stund er humøret dog steget igen, idet Morten, hans mor samt Ajax har suget vand op, og gjort rent hele dagen, så vandpytterne er væk, og der dufter nyvasket.
- Tak får'et ! 

Og så sluttes første uge af med et billede af de toppe vi dagligt har udsigt:

05-07-2011:

 

Trofaste læsere vil måske kunne huske min (tilsyneladende forgæves) kamp imod strømper i sandaler. Og selvom mine holdninger er bakket op af landets ledende oppositionsavis er dette tilsyneladende ikke nok. Jeg har indset at dette fænomen også er ramt af globaliseringen. Så kampen skal sættes ind på internationalt niveau. Jeg søger forgæves efter facebook siden ”strømper i sandaler er forbudt” eller den tilsvarende internationale side ”socks in sandals are banned” / ”Socken in sandalen sind verboten”.
I dag må jeg konstatere at kampen virkelig fik en kæberyster: Oversavede nylonstrømper i sandaler. Dette fænomen blev præsenteret på selveste Marcus pladsen i Venedig. – Jeg er tæt på at give op, og søger moralsk opbakning blandt jer !

På min hadeliste står der også duer. Heller ikke med dem havde jeg en heldig dag. Da vi indtog vor frokost i en park var der et helt regiment duer på udflugt fra Marcus Pladsen, der på meget nærgående facon tiggede mad.  I begyndelsen forsøgte jeg diskret at vifte dem væk, hvilket de fuldstændig ignorerede. Efter nogen tid synes jeg at jeg burde sætte duerne på plads, så jeg rejste mig op og løb imod dem med fægtende arme. Resultatet var at jeg gled i et mudderhul, og lå så lang jeg var. Hanne skreg af grin, og de øvrige besøgende i parken fnes diskret.
Jeg konkluderede at min autoritet ikke var oppe i gear, og agerede resten af dagen en blød mand der tilpasser sig tingenes tilstand – og snuser til de små blomster (som tyren Ferdinand) !  

Ellers har vi det godt. Vejret har været temperet til Hanne med overvejende sol. P.t. noterer og fotograferer jeg uafbrudt, så jeg kan overtage turen i næste uge. Så der er desværre ikke tid til så mange andre historier.

Et par billeder af den glade hårdtarbejdene turlederassistent.

Uge 28

Vi bor i byen Claut i de friulianske dolomitter (Parco Naturale Dolomiti Friulane). Dette område ikke så kendt for offentligheden, da det ikke indeholder et alpint skisportssted. Her dyrkes i stedet randonee om vinteren og vandring og klatring om sommeren. 

Her er Dolomitterne virkelig skarpe og voldsomme. Om imellem er der frodige sætere og dale med grønt græs og en mangfoldig blomstrende flora.

Claut ligger på et plateau i 613 meters højde. Byen har knap 1.100 indbyggere, der bor i nydelige huse, meget inspireret af det nærliggende Tyrol. Der er også flere dagligvarebutikker, og byen bærer præg af at den også er forsyningssted til de omkringliggende landsbyer. Udover Italiensk, taler man et meget lokalt dialekt, der alt i alt kun tales af 5.000 mennesker.

Selvom vi kun er to timer fra Metropolen Venedig, så er dette langt ude på landet – væk fra stress og jag. – Her er virkeligt smukt !

Lige ved siden af byen ligger der en lille knold, som vi, hvis der er tid i overskud, lige kan kravle op på. Her er udsigten fra toppen 250 m over Claut. 

Her er vort hjem med bjergene i baggrunden. Det er Hotel Vittoria med blomsterne på altanen.

Uge 29

Sølvbryllupsdagen blev afholdt i Venedig. For 25 år siden var vi i klæder med farverne hvid, pink, grøn og blå. Nu er moden skiftet over i det mere trekkingagtige med nuancer af brun, okker, khaki og lyserød.

På Venedig-øen Murano er alt lavet glas, selv skriget. 
Teksten til billedet til højre kunne fx være:

  • Gud ... er der virkelig gået 25 år ?
  • Hold da op, priserne i Venedig er da helt van(d)vittige !
  • Man skal ikke skrige når man selv bor i et glashus.
  • Hvorfor skal jeg skrige, jeg vil meget hellere fløjte.
  • Er du sindsyg ? - Det er mega forbudt at fotografere mig !

På vores sølvbryllupstur til Venedig var Hanne ved at komme i klørerne på en lokal gondolsanger:


Skal der tankes, foregår det også ved vandet:


Ultimo uge 30

Så er de fire uger i Dolomitterne allerede gået. Det har været en meget fin oplevelse. Vi har følt os meget privilegeret, at kunne have en så flot arbejdsplads, og arbejde med så mange forskellige søde og rare mennesker. Vi vil helt sikkert komme tilbage til Claut.

På den sidste tur gik det lidt galt. En af vore gæster, en meget sød dame, snublede i en af de mange vandpassager, og brækkede sit håndled rimeligt alvorligt. Da den eneste måde at undgå smerter var et fortsat træk i hånden, var det næsten umuligt for hende at gå videre. Jeg måtte rekvirere Mountain Rescue med henblik på evakuering.
Hanne førte resten af gruppen videre på dagens resterende vandring, og en veninde og jeg blev ved den tilskadekomne, indtil Mountain Rescue dukkede op. Det varede ikke længe før der stod 4 mænd klar, yderligere stødte der seks til under transporten på en aluminiumsbåre ud at dalen. Man må sige at systemet virker, på intet tidspunkt følte gæsten sig utryg. Eneste ting der drillede lidt var at mobilforbindelsen blev afbrudt en gang i mellem (signalet var ikke særligt godt), det var derfor lidt svært på engelsk/italiensk at beskrive over for 118 hvor det præcist hvor den tilskadekomne lå.

Og så en lille historie fra vort hotel. I de fire uger vi har boet der, har der også boet tre ældre italienske damer, formentlig omkring de 80 år.
De spiser, snakker og hygger sig, og går i løbet af dagen et par ture rundt i byen. Men deres hovedbeskæftigelse er at brodere korssting. De sidder på bænken foran hotellet og syr og snakker dagen lang. Hvis det rent undtagelsesvis skulle blive regnvejr, trækker de ind i den mørke TV-stue.
Og her har jeg så udviklet en teori: Der er formentlig ikke afsætning for deres korsstingsbroderier. Hele familien har huset fyldt af broderede servietter, kunstværker m.m., i lighed med perlepladefigurer  fra børn og børnebørn, så når de er færdige kasserer de broderiet, og starter et nyt - på samme måde som når jeg udfylder en Soduko, jeg bruger tid og koncentration, og når jeg er færdig bliver den smidt ud.

Uge 31 - sydvest for Dolomitterne

Efter fire uger på arbejde næsten 24/7 har vi nu en uges daseferie, og det kan ikke gøres bedre end hos Sten & Lone i Piemonte. Her er alt hvad man kan forlange til 100% afslapning: Barolo, god mad, sol & varme, udsigt, pool, gode venner, bøger, dyner (man bliver hurtigt træt af at sove i konvolutlagner).

Det er måske ikke lige til at se det, da Hanne har slanket sig en del, men det er hende der driver rundt på en luftmadras i pølen.

Og til højre er Sten og Finn foreviget. Afslapningen tager bl.a. form af en dyb, dyb søvn efter en solid Italiensk frokost. Efterfølgende overvejes det om jeg skal læse en side i min bog, eller om jeg skal tage endnu en lille lur.

Vejret og temperaturen er på det acceptable, ikke for varmt og ikke for koldt.

En af dagene overvejer vi at bevæge os ned til et marked i Acqui Therme, men så må det også være nok med fysiske udfoldelser for den uge.

Vi lader op til næste uge, hvor Madeira er på programmet - vi glæder os !!

Mere uge 31 - Tæt på himmerige

Piemonte indeholder nogle af verdens bedste vin områder, og det forbigår ikke vores opmærksomhed når vi bevæger os rundt hernede. Ikke et besøg hos Sten & Lone uden en en aftale med en lokal vinbonde. Da det har vist sig at Lone er overfølsom over for Nebbiolo druen (Barolo og Barbaresco) var opgaven at besøge en bonde der dyrkede flere bruer. Valget faldt på det lille familiebrug Mossio i byen Rodello. De dyrkede druerne Dolchetto, Barbera og Nebbiolo - så var der lidt til alle, også til mig, der oftest har blikket stift rettet imod Nebbiolo. - Og det var afgjort et besøg værd. Efter et kort besøg i marken, hvor vi hilste på den berømte Cannelli mark med tilhørende druer, gik turen igennem den meget beskedne produktionshal til det vigtigste rum, smag- og salgslokalet.

Valerio Mossio var ikke særlig hjemmevandt på engelsk, så Lone førte ordet på italiensk. Vi snakkede og smagte os igennem fem forskellige flasker. Både blandingsvine, og den rene vare - vinsmagning kl. 11:00 om formiddagen, - det kan ende men at vi skal have en ny lever.

Smagningen endte med at der blev indkøbt nogle kasser til vort italienske lager. For os skal det ses som en forsyningssikkerhed. Nu har vi et lager i Italien, og et i Værløse, så hele vor vinformue ikke går tabt, hvis vi skulle blive ramt af en ny katastrofe, så som oversvømmede kældre, jordskælv m.m.

Efter smagningen var det tid til et beskedent måltid. Vi besøgte ristorante il FARO i Rodello d'Alba. - Og det kan anbefales, med medbring god appetit, og faste et par dage i forvejen.

I restauranten sad der mange lokale italienere - et godt tegn, og vi blev heller ikke skuffet. Vor ydmyge frokost indeholdt kun 8-9 meget velsmagende retter:

5 retter antipasti, hertil en Dolcetto og Aqua Frizante

  • Affitatti - 3 slags skiveskåret (pølse, motardella og skinke)
  • En kompot af bladselleri, trøffel, feta og olivenolie
  • Carpacchio med trøffel og olivenolie - min favorit !
  • Artiskok sufflé
  • Crespelle (pandekage) con as'paragi

2 primo piatti, hertil en Nebbiolo og Acqua Frizzante

  • Tagliatelle ai tatufi
  • Ravioli con Ragu

Secundo - Her måtte vi melde pas, men for den interesserede var det

  • Brassato al Cinghiale (Vildsvin i rødvin)

Dolche - smag både en Kirsebærlikør, en Nøddebrændevin samt en Grappa

  • Panna Cotta
  • Cioccolata Mousse

Og så blev der naturligvis lige rundet af med en expresso. Pris - Ja, det var ganske rystende at skulle betale den nette sum af 20 € pr. person for dette måltid alt inkl. - Er der noget at sige til at vi prioriterer at bruge så megen tid i Italien ???
 


Her fortæller Valero lidt om druernes placering på hans marker.
Hele ejendommen er afbilledet på plakaten i baggrunden.


Vor personlige tjener, Georgio, serverer Tagliatelle ai tatufi,
og jeg siger jer det smagte af trøffel !!!


Der var også tid til en cykkeltur op og ned af bakkerne i Piemonte - et terræn, hvor man nogle gange når det går opad, skal gøre sig umage og undgå at køre over egen tunge.

Uge 31 - Afrunding

 

En af vores gæster, Susanne, introducerede os til begrebet en klagebod. Typisk åbnede den umiddelbart efter at solen var brudt igennem, og idyllen omkring en var optimal. Derefter lukkede den altid umiddelbart inden noget kunne true denne idyl. Men uanset om klageboden så har været konstant åben de sidste fem uger, så har der ikke rigtig "været noget at komme efter". Måske har jeg antydet at vejret ikke har været optimalt, men det trækker jeg straks tilbage efter at have vendt Danmark i 24 timer. Et andet emne som var kandidat til en klage, var at Hanne og undertegnede ikke opnåede det ønskede vægttab, men det klarede Lone fluks, idet hun indkøbte en ny vægt der viste et meget mere retvisende tal.

Det har i øvrigt været en noget specielt følelse at mellemlande i Danmark på vej fra Norditalien til Madeira. Normalt når man lander i Kastrup, efter uger i udlandet, er det den kommende uges arbejde man tænker på. Men vi må indrømme, at vort "normale" arbejde er langt væk, i stedet tænker vi på at få besøgt så mange så muligt, få vasket tøj og hvad der skal skiftes i vor 20 kg. indbo. 

- Og så går turen til Madeira !!!

 


Der var lige tid til en familiefrokost i Ramløse.

Ekstra billeder

Udkald til SK2691 til Venedig


Filipino frier til turleder Kitti


Filipino fortsætter med at fortælle røverhistorier


I Venedig bliver vi modtaget af disse herrer/damer


Og vi kunne nå en tur til stranden.


Dette billede plejer at være at en velprepareret piste, men teknikken benyttes også på stranden i Italien.


Udsigten nydes


Og flot er det. Her er det tinderne Monte Durano og Con Nudo


Fru Svendsen i højderne.


Så er det hviledag. Noget af tiden bruges med en bog på værelset.


Sådan ser vort hotel ud.


Og sådan ser det ud når vi kikker ud af vinduet om morgenen.


Monte Toc, bjerget hvorfra jorskredet startede Vajont katastrofen. Læs evt mere på www.vajont.net og oversæt med Google translate.


Et lille fint hus i nabobyen Chimolaris.


Chimolaris ligger for foden af Monte Durano


En Edelweis i dens naturlige omgivelser.


Disse gule blomster stor i en stenørken i 1.900 meters højde.


Et billede af de Friulanske Dolomitter. Et syn man ikke kan få nok af.


Den 19. juli 2011 i Venedig. Gift i 25 år.


Formiddagskaffe på kajkanten i det jødiske kvarter.


Og eftermiddagshygge på en af de mange små turistede pladser.


Denne Dario synes selv at han var for lækker. For 21 gang i dag skulle han på engelsk og italiensk forklare lidt om glaspusteriet.


Glas som dekoration i et stormagasin.


Glasset her udsat for Glowing Edges.


Vindueskiggere


Lidt Venedig billeder som sikkert er set bedre i mange brochurer og kataloger.


Et mere


Også i Venedig er der færdselsskilte. - I dette tilfælde Ensrettet. Gud ved om de oplever spøgelsesbilister ?


Et panorama slutter Venedig afdelingen


Turlederen forsøger at danne sig et overblik.


Og fru turleder i aktion


Fru turleder med gul hjelm i denne uge.


Efter sølvbryllupsturen til Venedig stod denne flotte buket sammen med en flaske Champagne på vores værelse da vi vendte tilbage til hotel Vittoria i Claut.


Bjergene er fantastiske ...


Og det kan være svært at få det hele ned på 640x480 pixel.


Her er hold 3 på turens tag, passet Val di Brica


- Og herefter på vej hjem.


Ved refugierne er der ofte æsler til at hjælpe med at slæbe.


Og også æsler er sultne.


Turlederen tjekker lige at tiden overholdes.


Endnu en glad gæst med den klædefulde hovedbeklædning.


Holdet, eksklusiv fotografen, der inspicerede vin- og madkultur i Piemonte.


Og landskabskultur blev det også til. Her den meget smukke by Monteforte.


I Dolomitterne tog jeg et billede af disse græshopper der er vældig glade for hinanden. Imidlertid var jeg ikke kommet til brug af macro funktionen i min fotomanual, så billedet var meget sløret (måske var det bare censuren). Men heldigvis kunne Erik styre sin macro funktion, og fik foreviget det veltilfredse smil på disse dyr.


Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben