Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Historier > Madeira, oktober

Madeira, oktober

Uge 40

Vandringen Pico do Arieiro - Pico Ruivo - Achada do Teixeira

Denne vandring er efter sigende en af verdens 10 smukkeste vandreture på jorden. Om det holder kan jo altid diskuteres, men den er under alle omstændigheder noget ganske særligt, specielt distancen fra Pico do Arieiro til Pico Ruivo der passerer et vildt og barsk terræn formet ved den vulkanske ø’s opstående, og kun slebet ganske lidt igennem den sidste million år. Stien er fin og bred og ofte planeret med sten og beton. Trapperne, og dem er der en del af, er ofte hugget ud af klippen. Yderligere er stien indhegnet på udsatte steder, og man kan ikke undgå at føle et sug i maven, når man går på den 1 m. brede sti i det forrevne landskab med et par hundrede meter ned til begge sider. Landskabet er goldt og barskt med et markant præg af den kraftige skovbrand i august 2010 der lukkede stien i et år.

Her er skyggen af Hanne og fotografen på Pico das Torres (1.847):

Uge 41

Første feriedag indtages morgenmaden på hotellets tagterrasse i Funchal imens solen står op:

Ferie på Porto Santo


Nyankommet til Porto Santo, først lidt friskpresset appelsinjuice og en croisant.
 


Og så ned til 8 km af den fineste sandstrand.
 

Porto Santo er sol, sandstrand, varmt badevand, liggestole, barer med billige is, øl, vand, mad m.m. – Et meget afslappende sted der afgjort kan anbefales. Der sker ikke meget, så det giver endelig tid til at læse et par bøger.

Torvet i Porto Santo er fantastisk flot. Det minder meget om billeder man har set af kolonitidens byer, små lave huse med palmer omkranset af det turkis ocean og blå den himmel.

Porto Santo blev opdaget af Portugiserne i 1492, og har derfor også eksisteret som koloni.

På torvet står dette hus, som man kan forestille sig har været guvernørens. Indgangsdøren er omkranset af Drageblodstræer der før var med til at præge landskabet på Madeira og Porto Santo. Men intensiv hugst udryddede alle vildtvoksende træer. Derfor findes de nu kun, hvor det er plantet i haver og på torve.

Årsagen til hugsten skal findes både i behovet for træ til forarbejdning, skibsbygning og brænde, men også fordi saften er rødlig (deraf drageblod), og i mange år er blevet brugt til at farve lakken til luksusmøbler og strygeinstrumenter.

I dag har vi deltaget i den meget krævende 15 km. Porto Santo strand walk.

I 27° hedebølge, med en svalende brise som modvind, og på det varme gyldne sand, hvor hvert skridt sank 5 cm. kæmpede vi os igennem hele distancen, fra den ene ende af øen til den anden og retur.

Vi blev undertiden nødt til at køle vor muskler af i det 25° varme vand.

Lidt af en bedrift, hvis vi selv skal sige det.

Uge 42

Vi har nu vandret i 3½ uge, og generelt haft fantastisk vejr med sol fra en skyfri som den dominerende vejrtype (det kan også aflæses på Hanne's brune kulør). Vi har kun haft regntøjet fremme 7 dage i den forgangne periode, og kun to dage kan betegnes som pissekolde. Den ene var dagen med Mistral på Montagne de Lure i Provence, den anden var den sidste vandredag som foregik på Madeiras tag. Vil afsluttede således de 3½ måned af med en vandretur i tåge, skyer og blæst i 1.800 meters højde. Heldigvis lettede skyerne en gang i mellem så gæsterne kunne se de fantastiske scenerier her (se selv nederst på denne side), og vi fik et glimt af, at solen ikke altid skinner (hvilket jeg jo også kunne mærke i benet, da jeg gik rundt med helvedesild).


De gæster vi har haft har alle været flinke til at lade sig lede af turlederen. Det samme kan man ikke sige om denne ko. Den stod og guffede noget ukrudt på denne levada, der var ganske snæver med 5-10 meters afgrund ned igennem buskadset på den ene side og levadaen på den anden. Til alt held var der yderligere 25 cm at stå på til den anden side inden klippesiden, lige nok til et par støvler.

Nå situationen er den at vi ikke kan komme forbi koen, hvorfor jeg jager den videre frem foran os. Men pludselig vil den ikke videre i den retning, så den vender 180° og løber i et pænt tempo direkte imod hele gruppen. Alle gæster var dog vældig kvikke, og sprang elegant over på den anden side af levadaen, koen så nemlig ikke ud til at vige en tomme, hverken i retning eller hastighed.

Fra min vinkel så det fantastisk ud, og kunne minde om synet når man åbner en lynlås. Men det skal indrømmes, det kunne da også være endt med problemer, hvis en af parterne ikke givet sig. 

Foto er venligst udlånt af Birgitte ->

På Madeira startede jagtsæsonen den 5. okt. samme dag som deres nationaldag. Det betød at vi var omringet af mænd med ladte bøsser, der tilsyneladende skød på alt der bevægede sig - målet var kaniner. Helt trygge var vi ikke, men krydsede fingre for at de vidste hvad de gjorde.

Den eneste gang hvor det gik galt var, da jeg på et tidspunkt dirigerer alle de trængende kvinder omkring et hjørne. Da de så sidder der på hug, og gør det der skal gøres, opdager de at der rundt omkring dem står seks portugisiske jægere og iagttager deres gerning. Hurtigt bliver bukserne trukket op og toilettet kasseret. Og turlederen må forsikre at der ikke lå nogen aftale bag dette arrangement.

Efter uge 42

En meddelelse fra sundhedssektoren: De sidste par uger har jeg ikke været i topform. Det startede med smerter i benet der blev værre og værre. Jeg kunne ikke finde et tilpas smertestillende middel, så nætterne har jeg ofte brugt i et varmt badekar, der var det eneste sted jeg kunne få lettet smerten. Fluks vi landede i Kastrup beordrede Hanne mig til lægevagten. Her fik jeg så at vide at jeg havde helvedesild (nervebetændelse - eller 2. gangs skoldkopper). Medecinsk kan man ikke hjælpe mig over det (så skal sygdommen tages i opløbet), så nu må sygdommen rassere indtil at virus har arbejdet sig færdig i kroppen. Til gengæld har jeg så fået noget (læs meget) smertestillende som nu tager toppen af mit hysteri. Jeg har aldrig spist så mange og så stærke piller som de sidste par dage (4 forskellige i alt 22 piller i døgnet !!!). Godt at ATP har placeret lidt af min opsparing i medicinalaktier !

Ekstrabilleder

Hvem får taget det bedste billede ? - Hanne ?


- eller Finn ?


Dagen bød på cykeltur. Porto Santo rundt. Dette inkluderede en bjerg etape, hvor der først var en stigning fra 0 til 160, og derefter fra 30 til 270. Hannes lår blev fastere og fastere !


Her er vi i forplejningszonen.


Og et efterfølgende fortjent bad. Den rare mand viser på termometeret at vandet kun er 25 grader varmt, og luften holder de 28 grader. Ikke ideelle temperaturer for et så krævende cykelløb som Porto Santo rundt, med de svære bjergetaper, og den flade spurt etape til sidst. I alt tror jeg at det blev til knap 30 km.


Køre- hviletidsreglerne skal overholdes !


Sandet på stranden er gyldent, og har en gavnlig indflydelse på gigt. Til gengæld virker det ikke på helvedesild :o(


Hanne i sommerdres.


Et vue over 8 km. superstrand.


Hanne kikker ud fra altanen på vort fine pensionat. I det fjerne ses færgen til Madeira.


Og her er udsigten over hovedbyen Vila Baleira fra vores altan.


Disse syn med bjerge i flere lag kan man ikke blive træt af at se på.


Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben