Finn Svendsen's hjemmeside

You are here: Home > Historier > Thailand igen

Thailand igen

Ekstrabilleder

Der er ikke meget interessant at fortælle i øjeblikket. Dagene ligner hinanden, solen skinner, det er 33° om dagen og kun 27° om natten. Vi vender blade i bøger, napper en tur i pølen når vi skal køles af, går ud og spiser om aftenen og zzz.

Koh Tao. Den sidste uges tid har været domineret af denne udsigt.


Hanne soler max.


"Det kan godt være at vi ikke laver en skid, men der er fandme flot her." - citat Hanne Svendsen

Vi har valgt at betale for aircondition i vores bungalows her i Thailand, og det er der flere årsager til - selvfølgelig på grund af varmen, men primært fordi mosquitoerne ikke bryder sig om aircondition. Og det må siges at mosquitoerne er særdeles blodtørstige især under de skyggefulde palmer, ved skumringen og om natten. De lader ikke en chance gå fra sig hvis de ser et bart stykke kød inden for rækkevidde, man skulle tro de var provsionslønnede. Vor tålmodighed og respekt er stor, dog ikke lige for mosquitoer.

Airconditionen har den ulempe at den blæser koldt ned på os om natten. Derfor har vi opfundet dette sejl der fordeler den friske luft inden den køler vore sovende kroppe.


En frisk kokosnød fra køleskabet. Man skal i øvrigt passe på hvor man går hernede. Det siges at omkring 20 personer dør om året i Thailand efter at have fået en kokosnød i hovedet.

Vi var på en snorkeltur rundt om den 21 m² store ø med stop i fem bugter undervejs. Det var en fin tur med mange meget flotte fisk, og ville have været en kæmpe oplevelse, hvis ikke lige det var fordi vi for godt fire måneder siden snorkede på Hawaii (the best snorkling ever). Nu var det bare flot J

Uge 17


På vor anden tur til Thailand runder vi øerne Koh Tao, Koh Panganan og Koh Samui.

Vejret er det samme, med over 30° og solskin. Faktisk har vi endnu ikke prøvet en tropisk eftermiddagsbyge i den måned vi nu har rejst rundt i Bountyland.

Vi har bevæget os fra den lille idylliske og tilbagelænede ø via den med lidt mere gang i den, til den superturistede Koh Samui. Som det ses på billederne så har hotellerne høj standard, men vi er nu heller ikke gået efter de billigste - vi hader mosquitoer, så aircondition har været et must.

Ovenover ligger Hanne ved pølen, og når man drejer kameraet 90 grader ligger jeg med havudsigt.

TV: På stranden på Koh Samui er der konstant Happy Hour.

Og nedenunder til venstre er vi en tur i boblebad, i et bassin der kan rumme en hel familie.

Nedenunder her er et billede af ovenstående pøl i aftenbelysning.

På Koh Samui blev morgenmaden indtaget på stranden i disse stråtækte hytter. Selvom det var ganske lækkert, med mulighed for at vælge en æg efter eget ønske, fx omelet, scramblet æg eller spejlæg, så savner vi nu danske rundstykker med ost.


Turisterne med tilhørende butikker dominerede mere på Koh Samui. Hovedgaden var en stor blanding af barer og butikker der sælger alskens turistvarer. I længden meget trættende. Af de øer vi besøgte i Thailand, var Koh Samui den mindst charmerende.

I Bangkok stod den på templer og buddaher.

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben